Gå til hovedindhold

Vi har travlt og søger en erfaren Projektleder der kan varetage projektledelse og styring af vores udviklingsprojekter.

Projektledelse fra A til Z 
Du vil typisk blive involveret i flere projekter ad gangen sammen med flere af dine kolleger.

I samarbejde med kunden deltager du i alle projektfaser.

  • Opstartsmøder, idé og analyse, behovsafdækning og kravspecifikation
  • Udarbejde projektplan, tidsplan og budget
  • Identificere potentielle samarbejdspartnere og leverandører
  • Lede og fordele arbejdet og navigere indenfor projektets økonomiske, ressource- og tidsmæssige rammer
  • Projektrapportering (internt og eksternt)
  • Deltage i styregruppemøder
  • Motivere projektdeltagere
  • Koordinere kontakt med kunde, samarbejdspartnere og leverandører
  • Indkøb af nødvendige værktøjer og andre serviceydelser indenfor projektets budget
  • På sigt kan andre ledelses og organisatoriske administrative opgaver blive aktuelle.

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet ingeniør eller tilsvarende
  • Har minimum 3 års relevant erfaring fra lignende stilling
  • Har erfaring med udvikling af produkter med både elektronik, mekanik og software
  • Har kendskab til ISO9001
  • Er selvstændig og kan lide at få tingene til at ske - vi søger en projektleder ikke en administrator
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder
Et afvekslende job med stor frihed under ansvar

  • Faglige udfordringer og kompetenceudvikling
  • Dygtige kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og en aktiv personaleforening
  • Fleksible arbejdstider
  • Fleksordning og løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Arbejdssted hos Develco

Develco
Vi udvikler produkter baseret på elektronik og embedded software for store industrikunder og innovative opstartsvirksomheder. Udviklingsprojekterne er typisk inden for IoT, trådløs kommunikationsteknologi, sensorer, gateways og motorstyringer. Vi stræber hele tiden efter at sikre vores medarbejderes kontinuerlige udvikling og at arbejde med de allernyeste teknologier.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt: Senior Projektleder Erik Refsgaard på tlf.: 2273 6066

Send din ansøgning via ansøgningslinket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder