Gå til hovedindhold
Jobbet "Teknisk projektejer med interesse for afvanding" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af Forst i divisionen Teknik, hvor vi arbejder med forstlige forhold, afvanding og geoteknik. Det er vores ansvar, at sikre dels den daglige drift af jernbanen såvel som fremtidige projekter lever op til de gældende krav for Banedanmark.  
 
Du vil indgå i et teknisk team på seks medarbejdere. Vores forskellige fagligheder komplimenterer hinanden og vi tager os tiden til de faglige diskussioner.  Det er derfor vigtigt at vi holder os opdaterede om udvikling, nye regler og standarder inden for jernbanen. 
 
Dit tjenestested bliver som udgangspunkt i Fredericia, men kan også være i København eller Ringsted, hvis det er nærmere din bopæl. 
 
Faglighed, sparring og engagement 
Som teknisk projektejer repræsenterer du Banedanmarks afvandingstekniske interesser. Det kan være i interne projekter i divisionen Anlæg, såvel som i eksterne projekter. Det bliver din opgave at granske projektmateriale og sikre, at banenormerne følges og at Banedanmark får den bedste og mest funktionelle løsning i forhold til afvanding. Arbejdet foregår i høj grad fra et skrivebord, men også i marken i fællesskab med dine kolleger på tværs af organisationen, hvorfor din faglige ballast er vigtig. Besøg på byggepladser indgår også i din dagligdag. 
 
Jernbaneinfrastrukturen fungerer som et samlet system, så du får berøring med alle tekniske aspekter af infrastrukturen og det forventes således, at du er interesseret i samspillet mellem dit og andres ansvarsområder. 
 
Fagligt kompetent og resultatorienteret 
Som projektejer skal du brænde for og have erfaring med afvanding - gerne af forskellige typer. Erfaring med klimaændringer i forbindelse med afvanding er en fordel. Du er måske ingeniør, forstkandidat eller noget helt tredje - det vigtigste er, at du er vant til at arbejde med projektmateriale og har specialiseret dig indenfor afvanding. Hvis du har jernbanerelateret erfaring er dette et plus. 
 
Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende projekter samtidigt. Her er din evne til at prioritere dine opgaver afgørende. Du formår at fordybe dig i omfattende projektmateriale uden at miste overblikket for deadlines. Du har det godt med at sparre og samarbejde med andre, ligesom du arbejder struktureret og sætter en ære i at forventningsafstemme med dine kollegaer. 
 
Løn 
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Anders Muus. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder