Jobbet "Teknisk Product Owner / Systemansvarlig til Indhentningsafdelingen i PET" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at forene IT med en operativ forretning?

Er du klar til at bestride en central rolle i udviklingen af PET’s fremtidige indsats på teleområdet?

Vil du blive motiveret af, at dine projekter understøtter de operationer, som gør en forskel i Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste?

Kort sagt – vil du være en del af noget større og med til at gøre en forskel for Danmark?

Så har vi jobbet til dig!
Vi tilbyder en helt central rolle som ansvarlig for teleområdet i Indhentningsafdelingen i PET, hvor du i tæt dialog med både medarbejdere og ledere på tværs af PET skal samle trådene og drive udvikling, implementering og drift af en række initiativer indenfor PET’s teleaflytningsområde som er en vigtig operativ kapacitet.
Du vil få mulighed for at bringe din forståelse for telekommunikation og dine IT-tekniske kompetencer i spil, når du i samarbejde med og inddragelse af dine kollegaer udarbejder tekniske kravspecifikationer, svarer på tekniske spørgsmål fra leverandører, eksterne samarbejdspartnere og naturligvis de mange brugere i PET og i det hele taget sikrer, at der er sammenhæng mellem leverancer, teknisk implementering og forretningsmæssige krav.

Dertil kan vi tilbyde en stilling med et stort organisatorisk spænd, hvor der både skal bidrages til den strategiske retning for ledelse og direktion, ligesom du vil få mulighed for at komme helt tæt på den tekniske implementering af nye løsninger, som skal imødekomme fremtidens operative behov på området.

PET er en dynamisk arbejdsplads i en omskiftelig og skarp operativ virkelighed med højt tempo, som du kommer helt tæt på. Du kommer til at arbejde med dygtige og professionelle kolleger med et højt fagligt niveau og et meget stort engagement, som alle ønsker at gøre en forskel for det danske samfund.

Om dig
Det er afgørende, at du har erfaring med projektledelse og som teknisk product owner, hvilket gør dig i stand til at sparre med dine tekniske kollegaer, indhente operative krav til systemer og forstå forretningens og det operative behov.

Hvorvidt du har en Safe, ITIL eller helt tredje tilgang til rollen som product owner er ikke afgørende – det væsentligste er, at du har den rette pragmatiske tilgang til at bringe forretning, tekniske implementering og leverandører sammen om de rette løsninger.

Som den rette kandidat har du desuden en relevant uddannelse eller efteruddannelse indenfor telekommunikation eller IT, som gør dig i stand til at oversætte komplekse tekniske termer til beslutningstagere på dine projekter. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erhvervserfaring fra teleområdet.

Vi forventer at du er dedikeret og har særdeles veludviklede samarbejdsevner, som gør dig i stand til proaktivt at indgå åbent med mange forskellige fagligheder. Du evner endvidere at omstille dig hurtigt til at kommunikere til varierende niveauer i organisationen – fra IT-udvikler over bruger til direktionen i PET.

Du er sikkerhedsbevidst og villig til at lære nyt i en anderledes organisation. Dit arbejde vil være særdeles sensitivt af karakter og helt afgørende for PET operative virke.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2021, eller hurtigst muligt.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst

Ansøgningsfrist er den 5. juli og der er ansættelsessamtaler i uge 34-35.

Kontakt
Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her:

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/20210526Produc....

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem kl. 09.00 og kl. 15.00 på 30 68 31 52 for yderligere information.

I rekrutteringsprocessen indgår test på en række områder, ligesom du vil blive forelagt en række cases og andre realkompetence-evalueringselementer.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfidner. 

Ansøgningsfrist: 5. juli 2021

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efter-forske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det dan-ske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.