Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Teknisk luftfartshavariundersøger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane søger teknisk luftfartshavariundersøger

Havarikommissionen søger en teknisk luftfartshavariundersøger med viden om flytekniske systemer og vedligeholdelseserfaring med luftfartøjer.

Et job med nationale og internationale udfordringer
Er du til varierende og udfordrende arbejdsopgaver blandet med de rutinemæssige, skal du læse videre. Du vil være involveret i undersøgelser i Danmark og i udlandet, hvor du bl.a. får til opgave at håndtere alle involverede parter på havaristedet, herunder politi, redningsmandskab, luftfartsselskaber, flyproducenter og journalister.

Du skal både lede og deltage i undersøgelsesarbejdet, og undersøgelserne kan bringe dig mange forskellige steder hen. Du får dermed en bred dansk såvel som international kontaktflade. Formålet med dit arbejde er, at forebygge flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser bl.a. gennem udarbejdelse af sikkerhedsanbefalinger til fx luftfartsmyndigheder, flyproducenter og luftfartsoperatører.
Undersøgelsesresultaterne formidles til offentligheden i skriftlige rapporter og redegørelser, således at de udledte erfaringer kan viderebringes til luftfartsbranchen og omverden.

Sideløbende med undersøgelsesarbejdet skal du bidrage til løsningen af Havarikommissionens rutineprægede opgaver, der blandt andet er kommissionens forpligtigelser i det europæiske netværk af havarikommissioner og vores internationale samarbejde.

Erfaren ingeniør med baggrund fra vedligeholdelse i den kommercielle luftfartsbranche søges
Vores undersøgelser rummer mange aspekter og kræver et højt fagligt niveau. Vi forudsætter derfor, at du har en faglig baggrund som ingeniør eller lignende tekniske niveau. Din erfaring skal være solid, hvor du har systemviden og -kendskab i områderne fra de mekaniske til fly-by-wire-systemer, analoge cockpit til glascockpits, fra stempelmotorer til turboprop og turbofan samt en indsigt i det tekniske miljøs vedligeholdelsesregler og -bestemmelser, der er knyttet til luftfartsbranchen.

Stærk psyke og høj stresstærskel er en nødvendighed
Ved håndtering af undersøgelsessituationerne er det vigtigt, at du har beslutningskraft og kan udvise stærk psyke og høj stresstærskel. Du kan etablere og bevare overblikket, og du kan samarbejde med personer med forskellige interesser i Havarikommissionens undersøgelsesresultater. I undersøgelserne er der behov for, at du er kreativ, systematisk og analytisk, så vi kommer til bunds i de komplekse sammenhænge i forbindelse med havarierne. I undersøgelsesarbejdet såvel som ved udarbejdelse af rapporter og sikkerhedsanbefalinger er der behov for, at du er god til at udtrykke dig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Yderligere oplysninger
Da du deltager i en rådighedstjeneste, skal du have kørekort til personbil.

Erfaring med projektledelse vil være en fordel.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Martin Puggaard på telefon 3871 1066 eller mail aib@havarikommissionen.dk samt besøge vores hjemmeside www.havarikommissionen.dk

Rekrutteringsproces og ansættelse
Rekrutteringsprocessen vil indeholde samtaler, personlighedstest samt en skriftlig test, og vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11.
Ansættelsen er pr. 1. maj, og man skal gennemføre et seks ugers undersøgelsesgrundkursus på Cranfield University i England fra 14. maj til 22. juni.
Ansættelse tilbydes på gældende overenskomstvilkår.

Havarikommissionen ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet. Din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter skal være modtaget senest den 27. februar 2018. Ansøgningen sendes via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder