Om jobbet
Vores kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en erfaren og teknisk kompetent kunderådgiver, der drives af at skabe værdi for vores kunder og levere en god service.

Den gode kundeoplevelse er omdrejningspunktet, når vores team af kunderådgivere vejleder kunderne inden for vand, afløb og regnvandshåndtering i et tæt samarbejde med både interne og eksterne.

Du vil primært få ansvar for teknisk sagsbehandling i relation til drikkevand og vandforsyning. Opgaverne kræver, at du både er faglig kompetent, kan levere god kundeservice og har flair for sagsbehandling, så kundens sag er veldokumenteret og det administrative og faglige fundament er i orden. Det er vigtigt, at du kan tage ansvar for dine egne opgaver og er god til at prioritere og inddrage dine kolleger.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Sikre korrekt sagsbehandling på tilslutningssager, primært inden for vand
  • Vejlede vores kunder om eksisterende og nye installationer for vand og afløb samt håndtering af regnvand
  • Behandle konkrete tilbagebetalingssager for private og erhvervskunder
  • Håndtere kundereklamationer
  • Deltage i projekter, hvor kunder og samarbejdspartnere inddrages som fx vores kommende udrulning af fjernaflæste vandmålere

Du skal være ajour med lovgivning, regulativer og vedtægter inden for dit fagområde og være med til at sikre, at vi til stadighed udvikler vores praksis. En teknisk og vis juridisk forståelse er derfor et krav.

Vores team af kunderådgivere varetager en bred vifte af teknisk-administrative opgaver, der understøtter VandCenter Syds projekter og drift. En naturlig del af din hverdag vil derfor også være håndtering af telefoniske, skriftlige og personlige kundehenvendelser fra både private og erhverv.

Om dig
Du er villig til at påtage dig mange forskellige roller afhængig af opgavens karakter. Du er en tillidsfuld og nysgerrig person og en ambitiøs holdspiller, der evner at strukturere. Det er desuden altafgørende, at du føler dig tilpas i den direkte kundekontakt, altid møder kunden med interesse og engagement og kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag med mange afbrydelser.

Du skal være god til - og have lyst til - at samarbejde, for dine opgaver løses bedst i samarbejde med såvel dine kolleger på tværs af organisationen som vores eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du

  • er uddannet ingeniør eller har anden relevant teknisk uddannelse
  • har erfaring fra et lignende job inden for vandforsyning eller miljø. Det kunne være fra et job i et forsyningsselskab eller en kommune
  • har kendskab til lovgivningen på området
  • har erfaring med kundekontakt og lyst til at deltage i den daglige drift i afdelingen, herunder håndtering af telefoniske henvendelser
  • trives med at være bindeled i et samarbejde mellem kunderne, VandCenter Syds fagfolk og eksterne samarbejdspartnere (fx VVS- og kloakmestre)
  • er god til at skabe relationer og er positiv, udadvendt og imødekommende i din tilgang til kolleger og samarbejdspartnere
  • er løsningsorienteret, systematisk, omhyggelig og har en pragmatisk tilgang til tingene
  • er rutineret i brugen af IT
  • er stærk til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Vores primære arbejdssprog er dansk, men du skal også kunne begå dig på engelsk og gerne også på tysk
  • er social og kollegial med et godt humør

Vi tilbyder
Et spændende og ansvarsfuldt fuldtidsjob på en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, som gør det muligt for dig at være opdateret inden for det nyeste i branchen.

Hos os er der højt til loftet, kort til smilet og en række personalegoder, som du kan læse om på vandcenter.dk.

VandCenter Syd har 190 medarbejdere, som alle arbejder engageret med opgaver og udviklingsprojekter. Vi arbejder med FN´s verdensmål og tager ansvar for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet – gerne i samarbejde med andre. Vigtigst af alt er vi en virksomhed, der er drevet af at arbejde for fremtidige generationer.

Du vil møde en uformel kultur, som lægger vægt på værdibaseret ledelse, og som er præget af høje forventninger, ansvarlighed og rummelighed over for medarbejderne. Vi har fleksible arbejdsrammer og giver mulighed for, at den enkelte medarbejder kan sætte præg på sin jobfunktion.

Løn efter overenskomst.

Hvornår skal du tiltræde?
Snarest muligt

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Kunder & Samfund, Marianne Bjerrum Lai på tlf. 40 82 36 09 eller mbl@vandcenter.dk

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter via ansøgningsformularen "Ansøg" herunder. Ansøgningsfristen er den 1. august 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.