Jobbet "Teknisk Konsulent til implementering af Lessor-5" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som Teknisk Konsulent bliver du dine kollegaers sparringspartner, når det kommer til de mere tekniske dele af Lessor-5 systemet. Du kommer til at fungere som teknisk problemløser og samler trådene, når der skal laves integrationer med kundens andre systemer. På de mere komplicerede implementeringsprojekter, vil du samtidigt blive inddraget som faglig kapacitet, når der er spørgsmål til hvilke muligheder, der er i brugen af Lessor-5.

Der er travlt hos vores kunde Lessor Group i Allerød. Med et af markedets stærkeste lønsystemer, Lessor-5, oplever virksomheden en stor efterspørgsel efter deres løsninger. Derfor leder de nu efter en Teknisk Konsulent, der får en alsidig rolle som teknisk sparringspartner og rådgiver, både internt og eksternt. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du samtidigt får virkelig god mulighed for at præge den spændende udvikling, Lessor Group oplever lige nu. 
 
Teknisk ansvarlig for implementering af Lessor-5  
Du kommer til at spille en central rolle som det primære, tekniske bindeled mellem Udvikling, Product Management og din egen afdeling, som består af både support og implementering. 

Derudover vil dine opgaver være:  

  • Intern teknisk support, primært på integrationer. 
  • At fungere som rådgiver og sparringspartner, hvis kunden har spørgsmål af mere teknisk karakter. 
  • Konvertering af data for kunder. 
  • Analyse, design og opsætning af integrationer til SaaS og on-premise løsninger 
  • Installation af Lessor-5 databaser on-premise  

Sidst, men ikke mindst, er du en vigtig bidragsyder til den videre udvikling af Lessor-5. Du kommer med input til tekniske ændringer og nye funktionaliteter, samt tester og laver brugerdokumentation af disse. 
 
Dine personlige og faglige kvalifikationer  
Det meste af dit arbejde kommer til at foregå i dit team på kontoret i Allerød. Derfor er det vigtig at du vil være en aktiv del af dit nye team; det er naturligt for dig at bidrage med dine kompetencer og være med til at tage ansvar for de opgaver, der skal løses.

Med din faglige ballast, vil du som Teknisk Konsulent også blive inddraget i implementeringsprocessen, hvis der er behov for specialiceret teknisk assistance. Det sætter høje krav til din ansvarsbevidsthed, analytiske evner og sans for detaljerne. Samtidigt skal du også være i stand til at sætte dig ind i kundens situation og føle dig hjemme i dialogen med kunden. 

I forhold til dine rent tekniske kvalifikationer, skal du have:  

  • Stærk SQL-erfaring (MS SQL server og MySQL), SQL-statements, integration, udtræk. Gerne erfaring med Bash scripts. 
  • Stærk Windows og Linux OS og integrations-erfaring, herunder med Biztalk, MQ-series og lign. 
  • Rimelig programmeringskompetence (ifm. kodning af konverterings-systemer) 
  • Gerne erfaring med implementering, drift og support af løn eller ERP-systemer - dette er dog ikke et krav.  

Det er et stort plus, hvis du har erfaring inden for dansk løn herunder lønprocesser, love og overenskomster fra privat og/eller offentlig sektor, men heller ikke et krav. 
 
Lessor Group tilbyder dig:  

  • En attraktiv stilling i et softwarehus i vækst, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen og væksten i flere lande. 
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med et højt professionelt niveau og masser af faglig sparring 
  • Attraktiv løn og pensionsordning  
  • Lækker kantineordning  

Om Lessor Group  
Lessor Group er en softwarevirksomhed i rivende udvikling, der siden 1972 har specialiseret sig i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland. I dag bruger mere end 50.000 virksomheder deres systemer, herunder lønsystemet Danløn. 
 
Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af deres løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder.  
 
Deres hovedkontor ligger i Allerød og derudover har de kontorer i Vejle og Ratingen i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben 130 medarbejdere. Læs mere om Lessor her.  
 
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Robert Krogh Steffensen på rks@bloom.dk eller telefon 5362 9300.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder