Jobbet "Teknisk Konsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores kunde Cryptomathic har brug for endnu en dygtig intern teknisk konsulent til at hjælpe internationale kunder med installation, konfiguration og integration af virksomhedens softwareløsninger.

Du får en udfordrende stilling, hvor du sammen med dine kolleger i den tekniske afdeling hjælper Cryptomathics kunder med at implementere komplekse softwareløsninger. Kontaktfladen er til tekniske medarbejdere/driftsansvarlige hos bl.a. store udenlandske banker og virksomheder. Der er tale om opgaver, som kræver et godt kendskab til databaser og client-server løsninger.

Du vil ligeledes skulle forberede og udføre tests af Cryptomathics softwareprodukter samt i mindre grad assistere virksomhedens systemadministrator i den daglige drift af interne servere og netværk.  

Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med kundeprojekter, primært i Europa. 

Der vil naturligvis være en introduktionsfase, hvor resten af teamet hjælper dig med at blive fortrolig med Cryptomathics løsninger og kunder.

Faglige kvalifikationer
Du har en relevant IT uddannelse gerne på bachelor niveau. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med sikkerhed, netværk og databaser i Windows og Linux miljøer. 

Du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende supportfunktion, men det er ikke et krav. Du kan således godt være softwareudvikler i dag og have et ønske om at skifte til en mere udadvendt funktion eller være nyuddannet.

Personlige egenskaber
Du er udadvendt og udpræget serviceminded, arbejder selvstændigt med en høj stresstærskel og evner at bevare overblik og fokus. Ligeledes har du en positiv indstilling til kundeproblematikker og et godt humør. Du tænker alternativt, holder af teknik og er en god problemløser.

Endvidere trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du prioriterer dine opgaver i samarbejde med resten af teamet.

Det motiverer dig at erhverve dig produktkendskab på et højt teknisk niveau.

Du tilbydes
En spændende og udfordrende stilling i et ungt teknisk team med meget dygtige og engagerede kollegaer. 

Der tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring, fri parkering i Aarhus midtby samt mange sociale arrangementer via en aktiv personaleforening.

Cryptomathic
Cryptomathic er beliggende i Aarhus C. De er ca. 50 medarbejdere i Aarhus. Virksomheden har salgskontorer i UK, USA og Tyskland, og sammenlagt er ca. 70 medarbejdere ansat i Cryptomathic. 

Cryptomathic har succes med at udvikle og implementere deres sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne inden for områder som sikker autentificering og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).  

​​Se mere information om Cryptomathic på www.cryptomathic.com 

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamenbeviser snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder