Jobbet "Teknisk ingeniørpraktikant til kvalitetssikring og entreprisestyring på statens vejnet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at prøve kræfter med kontrol af drifts- og anlægsprojekter på statens veje og samtidig udvikle dine kompetencer inden for kvalitetssikring og entreprisestyrring? Så tilbyder vi en 100 dages lønnet praktik i Vejdirektoratet til efteråret.

Dine opgaver
I Vejdirektoratets afdeling for Entreprisestyring kommer du til at arbejde med driftsopgaver (opfølgning på tid, kvalitet og økonomi), såvel i marken som ved hjælp af digitale driftsværktøjer (GPS-tracking, JobManager, vejman.dk, OneNote m.v.).

Du vil få ansvaret for gennemførelse af mindre ad hoc projekter i en afdeling, hvor vi håndterer alt fra oversvømmelseshændelser, oprydning på og vedligeholdelse af statsvejnettet, udbedring af skader, henvendelser fra borgere, kommuner m.v.

Tidligere ingeniørpraktikanter har bl.a. haft ansvar for implementering af OneNote som tilsynsværktøj i hele landet, for at søge §3-dispensationer for oprensning af regnvandsbassiner og styre gennemførelsen af det efterfølgende arbejde. Hos os er det dine faglige interesser, evner og personlige engagement, der former din praktikperiode.

Din praktikperiode vil byde på et bredt indblik i vores mange forskellige opgaver. For at sikre god læring og positive oplevelser i din praktikperiode, vil du i det daglige have tæt sparring med erfarne kolleger. Du vil få en god instruktion, men også få rig mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaverne.

Din profil

  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du er ikke bange for at tage fat
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift
  • Du har et gyldig kørekort (kategori B)

Om os
I Entreprisestyring Øst er vi et hold af engagerede medarbejdere, der lægger vægt på både de faglige og de sociale kompetencer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde.

Vi udfører entreprisestyring på Vejdirektoratets drifts- og anlægsprojekter på statens vejnet øst for Storebælt og følger opgaverne i marken sammen med entreprenører, trafikanter, naboer og myndigheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 15. august 2020 eller snarest muligt derefter.

Dit ansættelsesområde er Transport- og Boligministeriet i Vejdirektoratet

Tjenestestedet er Vejdirektoratet i afdelingen for Entreprisestyring Øst, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng) eller Toldbuen 6, 4700 Næstved. Tjenestestedet, hvilket aftales med hensyntagen til dine ønsker.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDAs vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende og kan fremsende dokumentation herfor.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på tlf.nr. 7244 7037 eller på e-mail kbja@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på vores hjemmeside.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder