Jobbet "Teknisk driftsupport med ansvar for drift og vedligehold af naturgasnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Motiveres du af en travl arbejdsdag med mange forskellige opgaver? Synes du, det er spændende at arbejde med alt lige fra design af tekniske løsninger til kontakt med myndigheder og lodsejere? Har du samtidig flair for udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser, procedurer og konstruktionsansøgninger? Og har du lyst til at være med til at styrke gassens rolle i den grønne omstilling?  

Så har vi brug for dig som ingeniør i vores afdeling Asset Management og Systemdrift. Afdelingen er en del af Anlæg og Kundesupport, der er et af tre funktionsområder i Dansk Gas Distribution A/S. Du bliver en del af et team med 23 kolleger, der arbejder med en masse spændende opgaver: Support til drift- og projektorganisationerne, hjemtagning og validering af gasdata, myndighedsbehandling og sikkerhedssyn på naturgasinstallationer både hos erhvervs- og villakunder, foruden samarbejde med myndigheder som Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Faggrupperne arbejder tæt sammen, og det gør, at vi kan løse opgaverne hurtigt og effektivt - og samtidig have en afvekslende arbejdsdag.  

Din arbejdsplads er på vores kontor i Stenlille midt på Sjælland. Du skal være indstillet på også at løse opgaver på DGD´s location i Skærbæk ved Fredericia, hvorfor noget kørsel må påregnes.  

Myndighedskontakt og naboretssager  
Som ingeniør skal du, i samarbejde med dine 3 kolleger, sikre, at nye anlæg og reparationer af eksisterende anlæg udføres i henhold til gældende love og regler. Du deltager i design og specifikation af nye anlæg og sørger for godkendelsen af anlæggene i Arbejdstilsynet. Derudover medvirker du til planlægning og optimering af drift og vedligehold af naturgasnettet i tæt samarbejde med de udførende teknikere. På længere sigt vil der blive mulighed for, at du kommer til at arbejde struktureret med Asset Management. Du skal være indstillet på at have en bred portefølje af opgaver, der måske ikke alle har med dit specifikke fagområde at gøre.  

Dine primære opgaver er:  

  • At behandle naboretssager, herunder sikre håndhævelse af servitutrettigheder.  
  • At besvare forespørgeler vedr. lokalplaner, vejprojekter og byggeprojekter omkring naturgasnettet.  
  • At udarbejde materiale- og komponentspecifikationer.  
  • At udarbejde procedurer og konstruktionsansøgninger til Arbejdstilsynet.  
  • At identificere sikkerhedsmæssige forbedringer og dermed bidrage til et sikkert arbejdsmiljø.  

Selvstændig og udadvendt  
Du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, maskintekniker, eller lignende og har bred relevant erhvervserfaring. Du må gerne have kendskab til svejsning og kvalitetsstyring evt. IWS, IWT eller lign. Du har kategori B-kørekort, og du er fortrolig med it på almindeligt brugerniveau. Har du kendskab til AT-bekendtgørelse 414, ANSI GPTC-guiden og andre regler vedrørende trykbærende udstyr, er det en fordel, men det er ikke et krav. Du skal dog være villig til at videreuddanne dig i nødvendigt omfang.  

Da meget af vores dokumentation foregår på engelsk, er det afgørende, at du kan formulere dig på engelsk og dansk - og gerne også på tysk.  

Som person er du udadvendt og serviceminded, og du besidder evnen til at optræde myndigt og roligt - også i pressede situationer. Du har en struktureret tilgang til tingene, og du er positiv og samarbejdsorienteret. Derudover er du initiativrig, og du sætter mål for dig selv og dine omgivelser.  

Vi tilbyder  
Du kan få et meget selvstændigt og spændende job i et velfungerende team, hvor du har rige mulighed for både faglige og personlige udfordringer samt selvstændige og varierende opgaver. Afdelingen er velfungerende og har gode samarbejdsrelationer og mange berøringsflader i forhold til andre afdelinger.  

Kontakt os  
Du er velkommen til at kontakte Søren Gammelgaard Jepsen, afdelingsleder for AM og Systemdrift på tlf. 2519 4602, hvis du vil vide mere om jobbet.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer i via linket her på siden senest den 3. april 2018.  

Om Dansk Gas Distribution A/S  
Dansk Gas Distribution A/S er et af Danmarks største gasselskaber. Vi ejer og driver gasdistributionsnettet i Syd- og Sønderjylland samt på Sjælland uden for Hovedstadsregionen og har 122.000 tilsluttede kunder. Vi har afdelinger i Skærbæk ved Fredericia, ved Stenlille nord for Sorø og i Gladsaxe ved København.  

Naturgas udleder langt mindre CO2 end de andre fossile brændsler - kul og olie, og derfor spiller gasnettet en central rolle i den grønne omstilling. Vi er i fuld gang med at supplere og erstatte naturgassen med endnu mere klimavenlige energiformer - i første omgang biogas, der omdannes til naturgas.  

Personsikkerhed er utrolig vigtig for os, og vi lægger desuden meget stor vægt på, at leveringen er sikker. Samtidig går vi meget op i effektivitet. Vi er mere end 100 højt specialiserede medarbejdere - fordelt på en lang række meget forskellige stillingstyper.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder