Jobbet "Tekniker med fokus på Byggeri til Drift til ejendomsvedligehold i Københavns Ejendomme og Indkøb" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som vores nye kollega bliver du en del af Center for Kundeservice. Her tager vi imod henvendelser om skader og driftsforstyrrelser på kommunens bygningsmasse. Samlet set drejer det sig om ca. 2,6 mio. m2, hvoraf langt det meste ligger i København. Du skal med andre ord være med til at sikre driftsvenlige byggerier i København samt drifte og vedligeholde en af Danmarks største ejendomsporteføljer.

Om Jobbet
Stillingen består i udgangspunktet af to hovedopgaver fordelt i 40/60:

  • Din primære opgave bliver at udføre afhjælpende vedligehold via kommunens rammeaftaler og koordinere hele sagsforløbet med kunden. Dit mål er, at give kunden en god serviceoplevelse og sørge for, at håndværkerne udfører et ordentligt stykke arbejde til den aftalte tid, kvalitet og pris.
  • Indgå i Byggeri til Drift-teamet (BtD) med fokus på den gode overdragelse af det færdige byggeri til BtD. Til at understøtte BtD-samarbejdet, har vi i Københavns Ejendomme og Indkøb etableret et specialiseret BtD-team, som arbejder tæt sammen med Byggeri København om opgaven. Som en del af BtD-teamet skal du arbejde sammen med aktørerne omkring byggesagerne og ejendomsdriften og komme med input til de igangværende byggerier.

Dine arbejdsopgaver kan derudover omfatte:

  • Bemanding af vagttelefon og håndtering af akutte sager, der meldes ind i kommunens sagssystem (helpdesk)
  • Projektledelse på dine sager og deltagelse i tværgående projekter
  • Besigtigelse af skader og vurdering af opgavernes omfang og kompleksitet
  • Ind- og fraflytningssyn på vores lejemål
  • Ad hoc-opgaver fra enheder i KEID eller tværgående administrative arbejdsgrupper
  • Udføre bygningssyn og sikre data til den planlagte vedligeholdelse

Vi forventer, at du

  • besidder den rette tekniske viden og har relevant erfaring fra byggebranchen
  • er god til at kommunikere og koordinere med kunderne, så de er fuldt informeret om, hvad vi laver på deres ejendom – og hvornår
  • er god til at forventningsafstemme med kunder og leverandører, så vi undgår misforståelser og ubehagelige overraskelser
  • kan formulere dig klart og forståeligt både på skrift og i tale

Vi forestiller os, at du

  • kan projektgranske og skabe overblik
  • har erfaring med rådgivere om opgaven
  • er i stand til at danne dig overblik over komplekse emner, processer, dokumenter og strukturer
  • trives i og bidrager til et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • kan bevare overblikket og holde fokus på kunderne, selvom du har mange sager
  • trives med en travl hverdag i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor hver dag er forskellig fra den forrige
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester eller håndværker
  • har kørekort til personbil

Vi tilbyder

  • Stort ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan du løser dine opgaver
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer, vidensdeling og socialt sammenhold
  • Tværfaglige fællesskaber med fx økonomi, ejendomsadministration og jurister
  • Vi arbejder i storrumskontor, hvilket skaber et energisk arbejdsmiljø og bidrager til vidensdelingen

Center for Kundeservice
Center for Kundeservice varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på afhjælpende vedligehold og på samtidig at sikre den gode kundeoplevelse for alle de kunder, der er i kontakt med Københavns Ejendomme og Indkøb.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme og Indkøb, Center for Kundeservice og vil referere til kundechefen.

Københavns Ejendomme & Indkøb har til huse på Borups Alle 177 i København NV – tæt på offentlig transport.

Forventet tiltrædelsesdato: 3. januar 2022 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos kundechef Jens Svane på 2711 5827.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Søg via ansøg link senest fredag den 12. november 2021
Vi forventer at holde samtaler i uge 46.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne.
Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk