Jobbet "Teknik og Miljø i Aarhus søger faglig koordinator til VVM" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknik og Miljø er omdrejningspunktet for de projekter, der sætter rammen for udviklingen af Aarhus – en udvikling, der er præget af vækst. Der kommer flere indbyggere, flere studerende og flere arbejdspladser, ligesom der sker en udbygning af infrastrukturen. Samtidig yder Teknik og Miljø væsentlige bidrag ind i klima dagsordenen og den grønne omstilling.

Vi har derfor brug for dig som faglig koordinator for VVM-teamet i afdelingen Lokalplanlægning og VVM, der omfatter ca. 18 medarbejdere og er en del af området Plan og Byggeri med ca. 160 medarbejdere

Du bliver en del af et VVM-team på i alt ca. 8 medarbejdere, der har ansvar for miljøvurdering af store VVM projekter, VVM-screeninger og for støtte til plankollegaerne i forbindelse med miljøvurdering af planer. Teamet 

Om jobbet:
Som faglig koordinator er du centralt placeret med implementeringen af byrådets politikker og i Plan og Byggeris varetagelse af myndighedsopgaven.

Du vil samarbejde med en række dygtige kolleger i Teknik og Miljø med at behandle projekter indenfor VVM-området - fx udvidelse af Aarhus Havn, nyt centralt renseanlæg, revurdering af Aarhus Vands vandindvinding, nyt stadion og flere projekter med nye veje og højklasset kollektiv trafik.

Du vil primært arbejde med:

  • Faglig koordinering i teamet og formidling af status og forslag til prioriteringer til afdelingsleder
  • Sammen med teamet omsætte udviklingen på VVM-området til daglig praksis
  • Ledelse af VVM projekter, udarbejdelse af byrådsindstillinger, afgrænsninger, tilladelser, og sammenfatninger.
  • Dialog med ansøgere, naboer og andre interessenter samt gennemførelse af offentlighedsfaser
  • Sparring og hjælp til kollegaer med miljøvurdering herunder i forbindelse med planopgaver.

Hvem er du?
Du har erfaring indenfor VVM-området både i form af en solid teoretisk viden og praktisk erfaring fra både VVM-screeninger og gennemførelse af miljøvurderinger for projekter (VVM)

Du ser også gerne, at du har:

  • En bred faglig baggrund, f.eks. inden for fysisk planlægning eller infrastrukturprojekter – eksempelvis med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, landinspektør, geolog, jurist eller lignende.
  • Evnen til at overskue komplekse problemstillinger og processer i en politisk ledet organisation, og kan formidle kompleksitet og proces videre på en let forståelig måde til ansøgere, borgere, politikere, myndigheder og kolleger.
  • Fokus på at bidrage professionelt ind i et fagligt dynamisk miljø rettet imod yndighedsbehandling og sammenhængen til den igangværende planlægning på tværs i Teknik og Miljø
  • Et bredt netværk indenfor VVM området

Vi tilbyder
Et spændende job med udfordringer i en god, travl og afvekslende hverdag på en arbejdsplads med gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone med gensidig respekt. Mulighed for at blive inddraget i og påvirke den måde vi løser opgaver på i landets næststørste kommune. God humor fylder meget hos os, og her er aldrig kedeligt!
 
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os en ansøgning og CV senest den 25. september 2022. Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Lokalplanlægning og VVM Hanne Broe på telefon 2011 9718.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 39, 40 og 41. Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.