Gå til hovedindhold
Jobbet "Teknik & Miljø søger Projektkonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Teknik & Miljø søger Projektkonsulent med fokus på det tværgående samarbejde i processerne omkring byggemodning og salg af kommunale arealer.

Kan og ønsker du at gøre en forskel for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune, og har du viljen og lysten til at samskabe med kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer?

Vi søger en anlægsteknisk stærk projektkonsulent som kan indgå i og ”meddrive” det tværgående samarbejde i processerne omkring byggemodning og salg af kommunale arealer som Teknik & Miljø udfører, og som indgår som et vigtigt element i udmøntningen af Esbjerg kommunes Vision 2025 og Vækststrategien.

Om jobbet
Du bliver forankret Sekretariatet i Teknik & Miljø, som er forvaltningens enhed, der bl.a. varetager køb og salg af kommunale arealer i tæt samarbejde med den øvrige organisation i kommunen, jf. i øvrigt nedenstående beskrivelse af Sekretariatet.

Der er tale om en ny stilling i Sekretariatet i Teknik & Miljø. Sammen med erfarne kolleger i Teknik & Miljø skal du optimere og videreudvikle den gode totaloplevelse ved borgere og virksomheders køb af kommunale arealer, med særlig vægt på oprettelse af grundejerforeninger og overdragelse af veje og grønne arealer til dem. Det handler om en smidig og konstruktiv kontakt med Esbjerg Kommune.

Det betyder, at du bl.a.:

  • Understøtter kvalitetssikring af kommunens byggemodningsprojekter, indtil de overdrages til grundejerforeningen.
  • Har godt øje med og følger med i og vejleder grundkøbere om overholdelse af og tilladelser i forbindelse med byggeri på arealerne.
  • Har godt øje med de ikke solgte arealer og fællesarealer, så de ikke bruges uhensigtsmæssigt.
  • Sørger for oprettelse af grundejerforeninger og overdragelse af arealerne til grundejerforeningen - du er kontaktpersonen i tæt og godt samarbejde med den øvrige organisation.

Opgaverne handler derfor om at have viden om lokalplansbestemmelserne og understøtte en række tekniske discipliner inden for eksempelvis vej- og trafikforhold, støjforhold, forsyningsledninger, afvanding, parkeringsforhold, arkitektoniske forhold m.m. Arbejdet vil for dele af ovenstående også inkludere koordinering af økonomiske og juridiske aspekter.

Alle medarbejdere i Teknik & Miljø - og du - skal i enhver henseende have det multifunktionelle sigte på og tænke flere dimensioner ind i opgavens løsning, dvs. Byliv/Boliger/Bykvalitet/Turisme/Sundhed/Erhverv/Klima/Miljø osv. Det kræver fremsynethed, mod og godt samarbejde, der skaber resultater og synergi i krydsfeltet mellem byrådets politiske visioner og markedets behov.

Så selvom du er forankret i Sekretariatet, vil du i praksis opleve det, som om du er en del af alle afdelinger af Teknik og Miljø.

Din profil
Ovenstående opgaver betyder, at vi har følgende forventninger til dig: 
Har f.eks. en teknisk baggrund med en uddannelse som ingeniør eller anden beslægtet uddannelse.

Du kan også være generalist og have dine kompetencer/erfaring fra lignende opgaver

  • arbejder systematisk, selvstændigt, har overblik og er god til at afslutte opgaver
  • har en naturlig autoritet, er tillidsskabende og imødekommende - men evner også at sige fra
  • søger muligheder fremfor begrænsninger, er serviceminded og har en god situationsfornemmelse
  • har erfaring med projektledelse samt styring af projektøkonomi
  • kan sikre god planlægning, fremdrift og koordinering med relevante parter i projekterne
  • har gode kommunikationsevner både skriftlige og mundtlige og kan sætte dig i borgerens og virksomhedens sted
  • har gode samarbejdsevner og du nyder at hjælpe kolleger, borgere og virksomheder - samtidig med, at du søger nye måder at løse opgaverne på ved at udfordre det eksisterende.

Du refererer til Sekretariatschef Jesper Schlüter.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Jesper Schlüter, tlf. 5154 8179.

Tiltrædelse pr. 1. april 2020. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, ligesom der indhentes referencer.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 13. februar 2020.

Ansættelsessamtalen forventes afholdt fredag den 21. februar 2020 i tidsrummet, kl. 8.00 - 14.00.

Ansøgningen sendes elektronisk.
Klik på ”Ansøg” nederst og vedhæft din motiverede ansøgning, CV samt relevant dokumentation. Forhold dig gerne til hvad kerneopgaven betyder for dig og hvordan Sekretariatet i Teknik & Miljø skal opfylde den.

Beskrivelse af Sekretariatet i Teknik og Miljø:
Sekretariatet tæller 37 medarbejdere, som er fordelt på tre team: ”Udvikling & Analyse”, ”Økonomi & Personale” og ”Sekretariatet – Frodesgade”. Hvert team har sin egen leder, og er fordelt på to fysiske lokaliteter på hhv. Rådhuset og Frodesgade. Herudover varetages opgaver med fokus på ”Køb, Salg & Arealudvikling” og Sekretærbistand til Direktør og Byggeservice, som har direkte reference til Sekretariatschefen. Du bliver en del af en gruppe på 4 medarbejdere i ”Køb, Salg & Arealudvikling”.

Det er væsentligt, at Sekretariatet lykkes og skaber effekt sammen med organisationen og omgivelserne, og det betyder, at vi hvert år kan se tilbage og være stolte over indsatsen. Det både motiverer den enkelte medarbejder og udvikler hele Sekretariatet. I Sekretariatet har vi defineret vores kerneopgave som:

”Sekretariatet tager ansvar for Esbjerg kommunes udvikling ved at levere værdiskabende service og viden til kolleger, politikere og borgere”.

Kerneopgaven er tæt forbundet med visionen om, at ”Esbjerg - Danmarks nye vækstcenter - er vækstcenter for både borgere og erhverv”. I den sammenhæng ses medarbejderne som den vigtigste ressource i kommunen, som i samspil med borgere og virksomheder sikrer, at der ydes den bedst mulige service.

Udover kerneopgaven, har vi i Sekretariatet fokus på samarbejde, trivsel og udvikling og ser frem til at modtage en engageret og dynamisk kollega. I hele Teknik & Miljø arbejdes ud fra værdierne: Service, faglighed, respekt og trivsel. Værdierne skal mærkes og ses i det daglige arbejde - og så selvfølgelig almindelig sund fornuft.

Teknik & Miljøs Strategi 2019:

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder