Gå til hovedindhold
Jobbet "Technical Support Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

til dig med god netværksviden og lyst til hjælpe kunder & distributører

Til vores kunde Secomea søger vi en engageret Technical Support Specialist, der kan hjælpe distributører og kunder på produktviden og -service. Secomea har i dag den mest innovative fjernadgangsløsning til automations- og maskinindustrien worldwide og er derfor blevet en af verdens førende leverandører på dette felt. 
 
Virksomheden i Herlev har et globalt netværk af distributører samt har datterselskaber i Canada, Kina og Japan. Secomea har modtaget Børsens Gazellepris for 5. år i træk - noget af en præstation. De stræber kontinuerligt efter øget vækst på både eksisterende og nye markeder, og det kommer du til at være med til at præge.  
 
Passion, kvalitet og ihærdighed er værdier, som du vil se hos alle de ansatte hos Secomea. De har høje ambitioner for dem selv, såvel som for virksomheden. Så hvis du leder efter et sted, hvor du har mulighed for at udvikle dig, vil du passe perfekt ind i deres team.  
 
Du får en vigtig rolle, hvor du sammen med dine fire kollegaer i support specialist teamet, vil støtte Secomea's Area Sales Managers samt distributionsnetværket med fokus på de europæiske lande. Der kan forekomme rejsedage, dog max 20 dage årligt. 
 
I introduktionsforløbet vil du få en grundig træning i produkterne samt løbende have en tæt dialog og støtte fra både QA og udviklingsafdelingen. 
 
Dine primære ansvarsopgaver vil være følgende:  

  • Varetage den tekniske dialog med distributører om nye features/releases 
  • Deltage i kundemøder i samarbejde med sælgere og/eller distributørernes sælgere 
  • Lave 'proof of concept' demos for distributører og eventuelt slutkunder 
  • Træning af kunder og distributører, ofte online via Skype eller Webex 
  • Tænke ud af boksen og løse slutkunders behov i samarbejde med distributører 
  • Være tovholder/ansvarlig på diverse projekter 
  • Yde support via mail/telefon til kunder og distributører 

Som person har du:  

  • En udadvendt og entusiastisk personlighed  
  • Gode evner til at lære nyt samt have en naturlig teknisk nysgerrig 
  • Solid teknisk forståelse for infrastruktur og netværk (standard TCP/IP - porte, Subnet NAT/PAT, routing, firewall) 
  • En god ballast i fx en datatekniker uddannelse el. lign.  
  • Erfaring med Linux og kendskab til Amazon/Azure eller andre cloud løsninger vil være et plus 
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk. 
  • En struktureret tilgang til tingene og er ikke bange for at komme med oplæg til forbedringer af arbejdsgange/procedurer m.v. 

Du tilbydes  
Et spændende og selvstændigt job med mange udviklingsmuligheder i en atmosfære præget af hurtige beslutninger og samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer. Virksomheden har velordnede arbejdsforhold og du bliver tilbudt en attraktiv løn inkl. pensionsordning samt sundhedsforsikring - og egen personaleforening med mange sociale aktiviteter. 
 
Om virksomheden  
Vores kunde Secomea A/S er en succesfuld danskejet udviklingsvirksomhed og en af verdens førende leverandører af fjernadgang til automations- og maskinindustrien. Secomea har et globalt netværk af distributører, og har mindre kontorer i Canada, Kina og Japan. Virksomheden er på få år vokset til mere end 40 ansatte - og det stopper ikke her. Hovedkontoret er beliggende i nyistandsatte lyse lokaler i Herlev. Se mere information på www.secomea.com  
  
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi i Bloom frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder