Jobbet "Technical Sales Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde i en stærk salgsorganisation med et stærkt brand, hvor du får mulighed for at bruge din tekniske baggrund og udvikle din salgskompetence? Så vil vi gerne høre fra dig!
Til vores AfterSales organisation - PrimeServ - søger vi en Technical Sales Engineer til at varetage tilbuds- og ordrehåndtering af reservedele. Vi har mange spændende opgaver! Jobbet kræver derfor, at du kan arbejde selvstændigt samtidig med at du har en stærk fællesskabsfølelse og kan samarbejde med personer fra mange forskellige kulturer.

Jobbet
Som Technical Sales Engineer er dit hovedfokus

  • Teknisk sagsbehandling af forespørgsler fra kunder
  • Identificering af reservedele
  • Samarbejde med kollegaer og interne afdelinger
  • Teknisk rådgivning og korrespondance med vores kunder og udlandsorganisation

Kvalifikationer

  • Teknisk og mekaniske forståelse
  • IT kompetencer
  • Erfaring som mekaniker, maskinmester eller lignende gerne med maritim erfaring
  • Kommerciel forståelse, gerne erfaring fra lignende job
  • Velfunderet i engelsk, såvel i skrift som tale
  • God til at samarbejde på tværs af faglige grænser
  • Målrettet med forståelse for service og kundefokusering
  • Omstillingsparat, da vi er en dynamisk salgsorganisation i vækst

Dit nye team
Afdelingen har fokus på den europæiske del af markedet for kunder med 2-takt motorer, hvor vi hver dag sætter kundefokus og kundeservice i højsædet. Vi er et team bestående af 14 medarbejdere, som i dagligdagen samarbejder med kollegaer fra andre afdelinger for at leve op til vores høje service niveau.

Vi sidder i et storrumskontor så vi hele tiden har mulighed for hurtigt at drøfte problematikker og dele viden med kollegaer og sammen finde løsninger så kunderne føler sig godt supporteret. Fra tid til anden kan der være en intens atmosfære grundet travlhed og hastesager, men stemningen er god og afslappet, og der er et godt kollegaskab både i egen afdeling og med de andre afdelinger, som vi samarbejder med hver dag.

MAN i Danmark
Vi er ca. 2.100 medarbejdere i Danmark. 1.400 kollegaer er lokaliseret ved vores danske hovedkontor, som ligger ud til vandet i Københavns Sydhavn. Her har vi blandt andet vores R&D center - fyldt med topklasse tekniske kapaciteter inden for udvikling af innovative motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. På 2-taktsområdet er vi uden sammenligning verdens førende videnscenter. I København ligger også vores største After Sales servicecenter (PrimeServ), vores store IT-afdeling og en lang række stabsfunktioner.

Vi tilbyder
MAN tilbyder selvfølgelig en konkurrencedygtig lønpakke med pension. Derudover har vi en række andre tilbud til medarbejderne.

Det omfatter blandt andet:

  • Kritisk sygdomsforsikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Gode kantineforhold
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Rabatklubber
  • Stor fleksibilitet så du kan få din hverdag til at hænge sammen

Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via ”Ansøg” linket og vedhæft en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er mandag den 18. november 2019.   

Vi afholder samtaler i ansøgningsperioden.

 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Leader Christian Skaarup Dall på telefon 2974 8689.

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder