Jobbet "Technical Risk Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brug din stærke tekniske forståelse til at identificere risici, og gør dermed Forsvarets tekniske infrastruktur, klassificerede netværk, systemer og platforme mere sikre!

Bliv både del af en stor IT- samt del af en dedikeret cybersikkerhedsorganisation (CID) der vokser og har ambitiøse målsætninger.

Dine ansvarsomåder og primære opgaver

  • Rådgive organisationen i udarbejdelsen af tekniske risikovurderinger.
  • Identificere og vurdere operationelle risici med særligt fokus på komplekse IT-løsninger.
  • Udvikle og implementere en fælles risikostyringsmodel, der skal udgøre organisationens fundament for den fremadrettede styring af koncernens IT.
  • Samarbejde med Koncern ITs beredskabsmanagere, IT-teknikere og overvågningsspecialister.
  • Deltage og bistå i akkrediteringsprocessen i samarbejde med bl.a. Center for Cybersikkerhed.
  • Udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg.

Som Technical Risk Manager i Koncern IT får du rig mulighed for at gøre din indflydelse gældende og for at sætte din viden og erfaring på området i spil. Du vil samtidig blive en del af Forsvarsministeriets Cyber- and Information Security Division (CID).

Du vil komme til at indgå i et team med høj faglighed, der stadigvæk er under opbygning. Du bliver dermed en del af et større fagkontor, hvor der både er højt til loftet og et stærkt fagligt og kollegialt sammenhold.

Dit arbejdssted vil foreløbig være Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Koncern IT, i Hvidovre.

Du vil få en hverdag i tæt samarbejde med andre Technical Risk Managers, databeskyttelsesspecialister, sikkerhedsspecialister, IT-eksperter og eksterne leverandører.

Dine kompetencer og kvalifikationer
Dine evner og kompetencer er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund. Du kan fx have en teknisk uddannelse indenfor informationssikkerhed, certificering i CRISC, CISSP eller en helt anden kombination af it-sikkerhed og solid driftserfaring. Det vigtigste er din erfaring og din motivation.

Du har formentlig nogle års relevant erhvervserfaring, og du har et indgående kendskab til cyber- og informationssikkerhed. Du har god erfaring med at navigere i feltet mellem it-sikkerhedsspecialister og forretning.

Dit personlige engagement er højt, og du evner selvstændigt at lede og drive projekter fremad.

Du ser muligheder og tilgår løsninger på struktureret og metodisk vis, og du kan arbejde ud fra en risikobaseret tilgang. Dine mundtlige og skriftlige kommunikationsevner skal være gode, og du skal kunne begå dig på tværs af organisationen.

Du er en god kollega, der bidrager positivt til vores gode hverdag – sparring indgår som en naturlig del af kollegialt samarbejde.

Vi tilbyder dig

  • At gøre en konkret forskel for alle vores kollegaer ved at sikre Forsvarets tekniske infrastruktur - og vores kollegaers informationer. Bliv én af os, der beskytter dem, der beskytter Danmark!
  • At blive en del af en stor og dedikeret samt ambitiøs cyber- og informationssikkerhedsorganisation (CID) der vokser.
  • Unik organisation og miljøer du ikke kan finde andre steder, hvor du bliver afgørende for udviklingen af en bedre risikoforståelse samt relaterede værktøjer, processer og sikre systemer.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling. Det du ikke ved, sørger vi for du får at vide!
  • Fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.

Ansøgningsfrist
16. januar 2022

Tiltrædelse
forventet 1. marts 2022

Lønplacering
Chefkonsulent

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte CISO Boris Russel, på telefon 2489 3535, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Toke Rasmussen, på telefon 3266 5991.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder