Brænder du for elektronik? Har du lyst til at indgå i vores hurtigst voksende globale produktområde? Kan du bidrage til at sikre vores fortsatte vækst og dermed sikre, at vi bliver ved med at være de bedste i verden? Så er du muligvis vores nye Technical Product Manager.

Du vil indgå i et stærkt team med 6 kolleger, der sidder med produktansvaret for vores eksisterende produkter. Du vil få produktansvar for udvalgte produkter, som blandt andet indbefatter kundetilpasning af eksisterende produkter, fejlfinding og sparring på nyudvikling af produkter. Du vil opleve en meget varieret hverdag med mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Vi er en ordreproducerende virksomhed og arbejder med højt volumen, så derfor er det vigtigt, at du arbejder med et LEAN mindset og har fokus på kostoptimering i en global verden.

Primære arbejdsopgaver

  • Kundetilpasninger af eksisterende produkter
  • Sikre produktets funktionalitet igennem hele produktets levetid
  • Gennemføre kost- og kvalitetsoptimeringer. Herunder in- og outsourcing
  • Gennemføre og dokumentere tekniske forbedringer på produkter, herunder tests
  • Support til kvalitets-, indkøbs-, salgs-, udviklings- og produktionsafdeling
  • Sikre at produkter er i overensstemmelse med gældende myndighedskrav
  • Teknisk support for en enkelt produktionscelle, der står for modificering af eksisterende produkter
  • Fejlfinding ved reklamationsbehandling
  • Specificere testbehov til egen- og fremmedproduktion på produkterne
  • Deltage som sparringspartner ved nyudvikling
  • Vedligeholdelse af dokumentation

Du

  • er (ny-)uddannet svagstrøms-/mekatronikingeniør eller erfaren elektronikteknolog/tekniker
  • har erfaring med analog og digital styrings- og instrumenteringsteknik
  • trives med mange igangværende opgaver og en til tider uforudsigelig hverdag
  • har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver og er god til at prioritere
  • holder fokus på kvaliteten - også når vi har rigtig travlt
  • trives med en stor kontaktflade og kan lide variation i opgaverne
  • er udadvendt, er god til at arbejde i teams og har let til smil
  • har mekanisk forståelse
  • taler og skriver engelsk og dansk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Operations EP, Electronics, Tariq Habassy på tlf. 73 15 19 44. 

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg 

Læs mere om karrieremuligheder på www.linak.com/career eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede og innovative produkter.

De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler vi på, hvor godt vi lever op til dem.

LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder