Jobbet "Technical Assistant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en alsidig teamplayer, der nyder både rutineopgaverne og hastesager fra vores mange kunder? Formår du samtidigt at fastholde dit fokus på afdelingens daglige målsætning? Er du også en god og glad kollega? Hvis du kan sige ja til det så modtager vi gerne ansøgning fra dig til stillingen som Teknisk Assistent hos os her på MAN PrimeServ i Holeby.

Hvad skal jeg lave?
Din dag starter sammen med dine friske kollegaer i tilbudsgruppen. I har fået oprettet tilbuddene af vore salgs-koordinatorer, og listen ligger nu klar til at du kan starte din dag. Der er mange tilbud der skal ekspederes til vore kunder over hele verden hver dag. Vores kunder har skibe der sejler over hele verden og vi skal altid være parate til at imødekomme deres forespørgsler uden varsel - som vi ved, tid er penge, både for kunden og dig, så det er en prioritet at der gives et hurtigt svar. Din tekniske viden, opnået igennem erfaring og uddannelse, gør dig til en dygtig reservedels ’detektiv’ der hurtigt og effektivt kan identificere den rette del så tilbuddet kan sendes ud til kunden.

Helt konkret vil dine opgaver bestå i at:

  • Identificere reservedele
  • Arbejde tæt sammen med vores udenlandskontorer, Sales Managere og kollegaer på kontoret på store bulk tilbud
  • Hjælpe med at vedligeholde vores grunddata

Hvem er jeg?
Vi tænker at du er en person, der har en Mekaniker, Teknisk tegner eller Reservedels baggrund, gerne med erfaring fra maritime motorer, tunge køretøjer, entreprenør- eller landbrugs maskiner. En solid teknisk baggrund er en fordel. Ligesom det at kunne læse og fortolke kataloger og tekniske tegninger vil være en styrke. Du har gode IT færdigheder og kan arbejde med computerbaserede løsninger med sikkerhed.

Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
Afdelingen har fokus på vores 4-taktsmotor marked og arbejder med vores kunder i hele verden i en hverdag hvor vi sætter kundefokus og kundeservice i højsædet. Vi er et team bestående af 24 medarbejdere, som i dagligdagen samarbejder med kollegaer fra andre afdelinger og i 117 andre lande, for at leve op til vores høje serviceniveau. Vi sidder i et storrumskontor, så vi hele tiden har mulighed for at drøfte problematikker og dele viden med kollegaer. Sammen finder vi løsninger, for at kunderne føler sig godt supporteret. Stemningen er god og afslappet, og der er et godt kollegaskab både i egen afdeling og med de andre afdelinger, som vi samarbejder med hver dag.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. 

Som team har vi brug for at være fysisk til stede meget af tiden for at kunne sparre med hinanden. Der vil også være dage, hvor det vil være muligt at arbejde hjemmefra, når det giver mening ift. opgaven.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er tirsdag den 30. november 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Torben Jørgensen, Manager, på telefon +45 2992 1642.

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.