Det danske Signalprogram, det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med en totaludskiftning af signalsystemet på den danske jernbane med ERTMS (European Railway Traffic Management System) Niveau 2, Baseline 3 teknologi. Dette gør Danmark til det første medlem af den europæiske jernbane til at gennemføre ERTMS på nationalt plan.

Signalprogrammet er ansvarlig for introduktionen af ERTMS i Danmark. Programmet understøttes af internationale leverandører og konsulenter fra hele Europa. Vi leder efter to nye teamleder til Engineering Team i hhv. Design og Operation teamet, blandt andet til at sikre at projekternes designdata og tekniske leverancer, kvalitetssikretekniske dokumenter, udføre faglig ledelse samt sikre at opgaverne er bemandet med de rette kompetencer.

Leverancerne fra leverandørerne går nu ind i en fase, hvor der i stigende grad vil være mere fokus på de mere avancerede funktioner. De to nye teamledere til Engineering Teamet skal derfor styrke to faglige teams med opgaveledelse og projektledelse.

Man får arbejdssted på vores nybyggede hovedkontor centralt i København.

Styrkelse af Design Teamet
Design Teamet arbejder i tæt samarbejde med vores leverandører på at bringe designet af det nye signalsystem og udviklingen af de nye systemer til understøttelse af den fremtidige trafikstyring og trafikplanlægning.

Styrkelse af Operation Teamet
Operation Teamet udarbejder kravspecifikation og foretager kvalitetssikring af trafikale dokumenter til leverandørens signaldesign, samt foretager signalsynlighedskontrol og arbejder sammen den øvrige organisation for at sikre en succesfuld implementering af løsningerne.

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer
Som teamleder har du en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet i teamet til en hver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Det betyder, at du får ansvar for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler, rekruttering af de rette medarbejdere og den løbende kompetenceudvikling. Med øje for motivation og trivsel blandt dine kolleger har du ansvaret for at opgaven bliver løst.

Herudover vil du sammen med den fagligt ansvarlige have ansvar for:

  • Opgaveplanlægning
  • Fremdrifts- og målopfyldelse
  • Projektledelse af kundeleverancer
  • Sikring af samarbejdsrelationer til teamets omgivelser

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring
Du har en lang videregående teknisk uddannelse, for eksempel ingeniør, eller du har solid erfaring som trafikleder. Du har gerne erfaring med projekter i en jernbaneorganisation.

Du har erfaring med ledelse, eller har lederpotentiale, og arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Der er mere end 20 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt din kolleger, og derfor er det vigtigt, at du begår dig flydende på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.  

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Annette Legart. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.