Jobbet "Teamleder til vedligehold af el-anlæg på Amagerværket" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du skabe god trivsel, overblik og samtidig effektivisere processer og arbejdsgange?

Som vores nye teamleder i E-Vedligehold får du en nøglerolle i implementering af vores vedligeholdelsesstrategi og effektivisering af vores processer og arbejdsgange for effektiv eksekvering af vedligehold på Amagerværkets el- og SRO-anlæg.

Du vil lede et team med 15 faglig dygtige medarbejdere som udfører vedligehold og sikre at vores el- og SRO anlæg har en høj rådighed og at el-sikkerheden altid er i orden.

Dit ansvar bliver at omsætte teamets mål til operative handlinger og skabe overblik samt balance imellem opgaver, ressourcer og kompetencer, samtidig med at du sammen med teamet udvikler processer og arbejdsgange og skaber klare rammer for teamet og samarbejdet med øvrige teams på værket.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø i teamet
  • Sikre overblik og balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer
  • Sikre gode rammer for teamet via udvikling af processer og arbejdsgange
  • Bidrage til udvikling af arbejdsmiljøkulturen og forbedringskulturen
  • Sikre tydelige operationelle mål for teamet samt løbende målstyring
  • Fortage administrativ personaleledelse, herunder afholdelse af 1:1 samtaler, MUS samtaler mv.
  • Lede teamet igennem forandringer
  • Implementere digitale løsninger som understøtter teamets arbejdsgange

I HOFOR arbejder vi generelt med at systematisere og effektiviser vedligehold ved hjælp af processer, vores IT systemer for vedligehold samt ved implementering af Asset Management.

Du vil indgå i et ledelsesteam sammen med sektionslederen og de tre øvrige teamledere i Vedligehold. Tilsammen har vi ansvaret for at udvikle vores vedligehold med det mål at holde anlæggene på Amagerværket sikre og effektive så vores to driftssektioner, Produktion og Havn, kan levere høj rådighed.

Ledelse er en selvstændig og højt prioriteret disciplin i HOFOR, hvor vi leder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Vi leder bl.a. ud fra fem fælles ledelsesværdier som beskriver den adfærd vi ønsker fra vores ledere og medarbejdere. De fem ledelsesværdier er Helhedsorienteret, Engageret, Resultatorienteret, Udviklingsorienteret og Kommunikation – tilsammen HERUK.

Resultatorienteret, handlekraftig og ledelseserfaring
Da du kommer til at lede et team som er kendetegnet ved en solid erfaring og et højt fagligt niveau, forventer vi, at du har mindst 5 års erfaring med ledelse af teams, dets systemer og arbejdsgange.

Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er maskinmester eller tilsvarende og har et solidt fagligt kendskab til el- og SRO-anlæg samt vedligehold af disse. Erfaring fra kraftværksbranchen er et plus og ligeledes ser vi gerne at du har en lederuddannelse.

Som person er du målrettet, energisk og beslutsom. Da du får en stor kontaktflade til kolleger på tværs af organisationen, forventer vi også, at du har en åben tilgang og er samarbejdsorienteret.

Du deler gerne ud af din viden og erfaringer til medarbejdere og kolleger i ledergruppen.

Bliv en del af en bæredygtig udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

HOFOR ejer og driver Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København.

Læs mere om Amagerværket og HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer på www.hofor.dk/baeredygtigebyer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Timmi Thinesen på telefon 2795 5220.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder