Jobbet "Teamleder til Jordforurening - Aalborg Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I forvaltningen Klima og Miljø i Aalborg Kommune søger vi en teamleder til jordforurening.

Jobbet
I Klima og Miljø løfter vi den grønne omstilling – og du er med til at beskytte menneskers sundhed og vores miljø mod forurening, herunder jordforurening. Du og dine kollegaer indgår samlet i varetagelsen af en række opgaver i forvaltningen.

Som teamleder har du det daglige personale- og driftsansvar i Team Jord. Vi har beslutningskompetencen tæt på de faglige områder og den konkrete opgaveløsning. Din opgave er at sikre kort vej til beslutning om opgaver i hverdagen samt, at den daglige drift kører optimalt.

Teamet løser forskellige opgaver i relation til jordforurening. Det er blandt andet:

  • Tilladelser til byomdannelse og anlægsarbejder på forurenede grunde
  • Undersøgelses- og oprensningspåbud
  • Godkendelser til nyttiggørelse eller bortskaffelse af overskudsjord
  • Udtalelser og høringer i forskellige byggesager og lokalplaner.

Vi søger en person, der har flere af følgende faglige kvalifikationer:

  • En uddannelse som ingeniør, geolog, biolog, miljøtekniker, geograf eller erfaring svarende hertil
  • Erfaring og viden om jordforurening
  • Gerne kendskab til myndighedsopgaver og sagsbehandling
  • Lyst til kontakt og dialog med ansøgere, bygherrer, interessenter og interne samarbejdspartnere.

Ledelsesopgaverne omfatter blandt andet:

  • Lede, fordele og prioritere teamets opgaver
  • Budget- og personaleansvar
  • Sikre god daglig drift
  • Sørge for, at der er basis for gode arbejdsrutiner og gode faglige beslutninger
  • Motivere og sørge for at teamet – og alle i det – præsterer
  • Afholde MUS samtaler
  • Understøtte samarbejdet på tværs af Klima og Miljø samt andre forvaltninger i kommunen
  • Input til indstillinger til det politiske udvalg
  • Input til handlingsplaner, strategiarbejde og udvikling – og implementering heraf.

Du skal have lyst til ledelse og have bredt kendskab til teamets opgaver. Der er ikke tale om ledelse på fuld tid, men ledelse i forlængelse af den faglige opgaveløsning.

Dine opgaver løses i samarbejde med medarbejderne og ved at give dem plads til selv at kunne tilrettelægge arbejdet. Du skal være med til at sikre, at arbejdet sker effektivt, korrekt og i tråd med det øvrige arbejde i den kommunale organisation.

Derudover vægter vi højt, at du

  • synes, arbejdet med jordforurening er fedt!
  • er handlings- og resultatorienteret og kan få noget for hånden
  • har øje for en samlet god løsning for borgere og virksomheder
  • vil bidrage aktivt til at skabe et sundt fagligt og socialt miljø
  • har gode danskkundskaber i både skrift og tale.

Vi tilbyder
Et aktivt, spændende og udfordrende job i en organisation, hvor vi arbejder for at sikre gode løsninger. Samarbejdsformen og tonen på arbejdspladsen er uformel, men vi ved, hvornår vi skal være seriøse. Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi arbejder i teams og lægger vægt på, at alle bidrager aktivt til at fastholde en attraktiv arbejdsplads med en høj kva-litet i opgaveløsningen.

Hvem er vi?
Team Jord består i dag af 7 engagerede og specialiserede medarbejdere. Jord er et af de 4 teams i funktionen Vand og Jord, som omfatter Jord, Grundvand, Spildevand og Limfjordssekretariatet med knap 50 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling med en arbejdsuge på 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med den pågældende faglige organisation inden for rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere informationer
Ansøgningsfristen er 20. august 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 6. og 8. september 2022 samt eventuelt 2. runde 15. september 2022. Ansættelsesdato er 1. november 2022.

Arbejdsstedet er Klima og Miljø, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

Du skal have kørekort til bil.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionschef Michael Palsgaard Andersen, tlf. 2520 2160 eller miljøsagsbehandler Torben Olesen, tlf. 3196 4489.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte din ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. anbefalinger.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.