Jobbet "Teamleder til IT/SRO" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som vores nye SRO Teamleder får du en nøglerolle i eksekveringen af HOFORs ambitiøse SRO-udvikling på vandområdet. Du vil lede et team af ni specialister, som arbejder med at implementere vand SRO-løsninger. Det bliver dit ansvar at omsætte teamets mål til operationelle handlinger, at sikre en høj grad af arbejdsglæde og internt samarbejde i teamet samt at bidrage til IT-områdets udvikling - både fagligt og socialt. Du skal desuden udøve personaleledelse og - administration på team-niveau og samtidigt udvikle medarbejdernes kompetencer og kulturen.

Dine primære opgaver bliver, at:

  • Lede teamet herunder foretage prioritering af opgaver, skabe overblik samt løse de daglige udfordringer.
  • Sikre fremdrift på teamets projektleverancer gennem den fornødne opfølgning.
  • Etablere procedurer, processer m.m. inden for teamets ansvarsområde, som øger effektiviteten.
  • Bidrage til et konstruktivt og effektivt samarbejde såvel internt i IT som mellem IT-området og forretningen.
  • Sørge for en transparent ressourceallokering til teamets opgaver og indsatser.

Du bliver du en del af IT/SRO sektionen, hvor du får 20 dygtige kollegaer. Sammen står vi for SRO udviklingen i HOFOR på tværs af koncernen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige afdelinger i HOFOR - lige fra driftsfolk, anlægs- projektledere til vores analytikere i Plan-funktionerne. Dette kræver gode samarbejdsegenskaber på alle niveauer i et miljø, hvor faglighed vægtes højt.

Du kan skabe resultater gennem egne medarbejdere
Da du kommer til at lede et team bestående af ni SRO-automationsspecialister, som er kendetegnet ved en solid erfaring og et højt fagligt niveau, forventer vi, at du har mindst 5 års erfaring med ledelse af teams, dets systemer og arbejdsgange.

Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør, datalog eller tilsvarende. Det vil være et plus, hvis du kan fremvise en dokumenteret lederuddannelse.

Du kan fremvise resultater, som er skabt gennem egne medarbejdere. Du evner at lede på tværs af eget team og kan skabe sammenhæng og overblik. Du kan klart kommunikere samspillet mellem de konkrete aktiviteter i teamet og sektionens overordnede mål.

Du karakteriseres som målrettet, energisk og beslutsom. Da du får en stor kontaktflade til kolleger på tværs af organisationen, forventer vi også, at du har en åben tilgang og er samarbejdsorienteret.

Du deler gerne ud af din viden og erfaringer til medarbejdere og/eller kolleger i ledergruppen. Du trives i en åbent arbejdsmiljø, hvor der ofte er en frisk bemærkning og hvor vi dyrker de sociale relationer.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag leverer grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR.

Vi investerer massivt i disse år på at skabe blødere vand, fordi det er til gavn for miljøet og borgerne. Vores vandværker skal gennem de kommende år omstilles til at producere vand med en lavere hårdhedsgrad. Disse produktionsanlæg kræver derfor ændringer af deres styring, hvorfor vores dygtige SRO-specialister har ekstra travlt. De har brug for hjælp til overblik og prioritering. 

Læs mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer/vi-skaber-baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Odborg på telefon 2795 4657.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2020.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.