Jobbet "Teamleder til dyrevelfærd" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut, DMRI, søger dig, der brænder for dyrevelfærd. Du bliver leder af et dygtigt team, hvor I udvikler banebrydende løsninger til den internationale kødindustri, så både dyrevelfærd og produktkvalitet til stadighed lever op til kundernes stigende krav. 
 
Ledelse af et dedikeret team  
Du bliver ansvarlig for et engageret og fagligt profileret team, der gennem projekter og udviklingsresultater tilfører værdi og viden til industriel anvendelse inden for kødindustrien i både Danmark og udlandet. Du leder og driver opgaver inden for rådgivning og innovation, og du er krumtappen i forretningsudviklingen af området. Opgaverne gennemføres i tæt samarbejde med andre interne fagområder og ofte med eksterne partnere. 
 
Dine primære arbejdsområder er: 

  • Forretningsudvikling inden for dyrevelfærd og kvalitet, hvor erfaring og ny viden skal omsættes til rådgivning og nye ydelser i Danmark og internationalt
  • Igangsætning af nye videnopbyggende og industrirettede projekter i samarbejde med eksterne partnere
  • Ledelse af projekter og faglig sparring med projektledere
  • Personaleledelse, så både trivsel, resultater og faglig udvikling er i top 

Du finder vores kunder i den internationale kødindustri blandt både kødproducenter og teknologileverandører. Derfor er det vigtigt, at du både trives på produktionsgulvet og på kontoret. 
 
Rejseaktivitet i omegnen af 30 dage om året i ind- og udland må forventes. 
 
Industriorienteret leder med naturvidenskabelig baggrund 
Du har en kandidatgrad som agronom, veterinær, biolog eller tilsvarende og gerne suppleret med en ph.d. Du har flere års erfaring fra relevant virksomhed, videncenter eller myndighed.  
 
Du har arbejdet som projektleder og har vist, at du kan bevare overblikket over flere projekter ad gangen. Du trives med kundeprojekter i en travl og varierende hverdag og går gerne forrest i det opsøgende salg. 
 
Du er idérig, når det kommer til at identificere og udvikle nye forretningsområder, og du har lyst til at generere nye udviklingsprojekter og resultater målrettet den globale kødindustri. Du kan skabe overblik, og du er god til at kommunikere komplekse problemstillinger på både dansk og engelsk. Hvis du også kan tysk, vil det være en fordel. 
 
Kødteknologi 
Du bliver ansvarlig for et lille team af kompetente og engagerede kolleger, og du bliver en del af en erfaren og dedikeret ledergruppe i Center for Kødteknologi. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og du får adgang til et værdifuldt netværk, såvel nationalt som internationalt.  
 
Vi er en del af Danish Meat Research Institute (DMRI) på Teknologisk Institut. DMRI er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. Vi udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. Vi har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljø, dyrevelfærd og det eksterne miljø. 
 
Kontakt 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Susanne Støier på telefon 7220 2718, teamleder Lars Kristensen på telefon 7220 2670 eller direktør Lars Hinrichsen på telefon 7220 2663. 
 
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning snarest og senest d. 9.1.2018.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder