Gå til hovedindhold

Vil du være med til at producere rent og velsmagende drikkevand til 1 million mennesker?

HOFOR indvinder grundvand fra cirka 600 boringer på mere end 50 kildepladser fordelt over en stor del af Sjælland fra Slangerup i nord til Bjæverskov i syd. Råvandet ledes til vores 14 vandværker, hvor det iltes og renses, inden det analyseres og distribueres til vores kunder i hovedstadsområdet.

Som teamleder i vores Teknik-team i vandproduktionen vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt og velfungerende team, hvor vi passer på hinanden og har en udfordrende og spændende hverdag. Teamet består af 9 maskinmestre, en administrator af vores vedligeholdssystem samt en studentermedhjælper.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Løbende udvikling af teamet, både kompetencer og organisering
  • Sikre den daglige styring af produktionsanlæg, indvindingsanlæg, boosterstationer og beholderanlæg.
  • Ansvaret for Driftcentralen, hvorfra vandforsyningen overvåges og styres.
  • Medvirke til at drive effektivisering, optimering og implementering af ny teknologi på tværs af HOFOR
  • Koordinere driftens involvering i anlægsprojekter og SRO-konverteringer. Team Teknik lægger en del ressourcer til adskillige store projekter og du yder faglig sparring med teamets projektdeltagere
  • Drive og fastholde arbejdet med LEAN, asset management og arbejdsmiljø
  • Sikre implementeringen af vedligeholdelsessystemet EAM i Produktion.
  • Deltage i strategiarbejde og planlægning som skal sikre høj forsyningssikkerhed - både på kort og lang sigt

Som leder går du forrest som inspirator og coach i forhold til at omsætte vores vision til konkrete mål og arbejdsgange.

I teamet lægger vi vægt på respekt for hinandens kompetencer, personligheder og syn på livet, og vi søger hele tiden at udvikle os. Vi har stor faglig passion og er stolte af det, vi leverer til kunderne.

Daglig ledelse af et fagligt stærkt og motiveret team
Vi søger en dygtig leder, der kan sætte retning og opnå følgeskab. Faglig viden om vandforsyning vil være en fordel, og teknisk forståelse og indsigt er vigtig.

Som leder formår du at sætte dig ind i de vekslende fagområder for at sikre sparring, fremdrift og målstyring.

Stillingen kræver en høj grad af samarbejdsevne med mange forskellige parter, og der veksles dagligt mellem meget forskellige arbejdsopgaver. Du har fokus på høj forsyningssikkerhed og sikker, rationel drift. Vi lægger vægt på, at du har evnerne til at bibeholde høj faglighed, stor medarbejdertilfredshed, godt arbejdsmiljø og deraf følgende højt præstationsniveau i teamet.

Du skal være parat til at træffe beslutninger, der påvirker forsyningssikkerheden - og stå på mål for dem. Det er endvidere vigtigt, at du kan bevare overblik, ro og det gode humør også i pressede situationer.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
HOFOR, og ikke mindst vandforsyningen, er i rivende udvikling i disse år. Vi bygger nye, forholdsvis komplekse centrale blødgøringsanlæg og vandværker, trimmer produktionen, sparer på energien, automatiserer og meget mere i vores bestræbelser på at medvirke til at skabe bæredygtige byer.
Derfor er dit job også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFORs vandforsyning her

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ulrik Norup på telefon 2146 5457.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og besætter gerne stillingen inden fristens udløb, hvis du er den rette kandidat. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg"

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder