Jobbet "Teamleder til Byggesagsteamet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du vores nye Teamleder i Byggesagsteamet? Vi søger en erfaren teamleder til vores byggesagsteam i Center for Plan og Miljø.  
 
Du skal fungere som faglig leder, styre og fordele opgaveporteføljen i teamet og i mindre omfang deltage i teamets opgaveløsning. Vi har stor fokus på at udvikle og styrke kvaliteten i opgaveløsningen. Tidligere erfaring fra en lignende funktion eller anden ledelseserfaring er en betingelse.  
 
Byggesagsteamet består p.t. af 8 byggesagsbehandlere, 1 flexjobber og 2 studentermedhjælpere. Du vil referere til Centerchefen for Plan og Miljø samt indgå i ledergruppen i Center for Plan og Miljø, som foruden Byggesagsteamet består af følgende teams: Plan, Miljø og Gis & Data. 
 
Vi tilbyder:  

  • Et center, der har ambitioner om at udvikle fremtidens offentlige service  
  • Indflydelse på og ansvar for i samarbejde med medarbejderne at sikre den fremtidige udvikling af Byggesagsteamet  
  • Gode muligheder for samarbejde og faglig sparring med andre såvel interne som eksterne partnere  
  • En arbejdsplads med spændende udfordringer tæt på borgeren, politikerne og erhvervslivet  

 
Vi forventer, at du: 

  • Har flere års erfaring med og kan bidrage aktivt til personaleledelse 
  • Er en synlig og nærværende leder, der er i stand til at lede medarbejdere i en organisation, hvor der altid sker forandringer  
  • Er en god lederkollega, som kan ”spille dine lederkollegaer gode”  
  • Kan sætte rammer, er systematisk, kompetent og kan bidrage til effektiv sagsbehandling ved at tilskynde medarbejderne til at udnytte deres faglige og menneskelige ressourcer 
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation 
  • Har gode samarbejdsevner og evner at anskue opgaverne fra flere vinkler  
  • Skaber gennemsigtighed i beslutninger og kan formidle disse  
  • Er engageret i at arbejde på tværs af organisationen 
  • Kan lide at finde gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomhederne  
  • Har erfaringer med myndighedsbehandling i en moderne forståelse  
  • Har kendskab til byggesagsbehandlingens mange faser og opgaver 

 
Dine opgaver vil primært bestå i faglig ledelse og i mindre omfang bistå med behandling af ansøgninger og forespørgsler i relation til byggesagsbehandling. Det gælder både i forhold til byggelovgivning og anden relevant lovgivning. Du skal endvidere sikre høj kvalitet af sager til Bygge- og Planudvalget. Det er en fordel, hvis du har konkret viden om de mest anvendte lovgivninger: byggeloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, planloven samt relationen til miljølovgivningen mm. Du er faglig engageret. Du er god til at samarbejde og skabe netværk, også med folk med andre faglige baggrunde. Du er velformuleret, klar og tydelig i din formidling - mundtligt såvel som skriftligt. Du evner at omsætte regler og formulere afgørelser på en enkel og forståelig måde. 
 
De øvrige byggesagsbehandlere har forskellige tekniske baggrunde, f.eks. ingeniør, landinspektør og arkitekter. Du har formentlig en uddannelse som jurist, ingeniør, arkitekt eller lignende.  
 
Ansættelse 
Det er en fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. juni 2018. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.  
 
Ansøgningsfristen er den 2. april 2018.
 
Vi holder 1. og 2. samtalerunde i uge 14 og 15. 
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Plan og Miljø Anja Whittard Dalberg, tlf. 3639 3560 eller leder af Plan Henrik Nielsen, tlf. 3639 3561. 
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder