Gå til hovedindhold
Jobbet "Teamleder for Tekniske System Ansvarlige" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark indfører i disse år banebrydende teknologi i Signalprogrammet med potentiale til at revolutionere styringen af togtrafikken og dermed styrke rejseoplevelsen med tog. Projektet er det største af sin art i verden, og er et af de mest avancerede IT-projekter i Danmarkshistorien.

Vi er på udkig efter en teamleder der har ledelseserfaring og er vant til at udvise lederskab, er teknisk orienteret og kan være sparringspartner for teamets ingeniører. Du bliver en central spiller i et team af ildsjæle, der professionelt varetager driften af fremtidens jernbane. Signal Drift er en relativ ny afdeling under forandring, sammensat af medarbejdere med mange års erfaring med at arbejde med jernbanen, og du vil få en vigtig rolle i at bidrage med opbygningen af gode samarbejdsrelationer med internationale leverandører og projekter. Dine dedikerede kollegaer har forskellige baggrunde og kompetencer, men de arbejder sammen om at løfte dagligdagens udfordringer. Altid med godt humør og gå-på-mod, som er kendetegnende for vores kultur.

Fordybelse, samarbejde og kompleksitet
Det er et krav, at du både kan fordybe dig i problemstillinger og er i stand til at skabe et godt samarbejde både i teamet, og med kollegaer og leverandører, når komplekse problemstillinger skal løses til alles gavn. Du skal også medvirke til at skabe ensartethed i leverancerne til og fra teamet.

Du bliver en central person, som bl.a. i samarbejde med Banedanmarks Signal Projekter, skal sikre at Signal Drift er klar til at overtage systemansvaret for de nye signalsystemer. Du vil derfor få en stor berøringsflade på både ledelses- og operationelt niveau.

Dit team står for at sikre koordinering af funktionalitetsændringer for så vidt angår projekter/ændringer i jernbaneinfrastrukturen, men også at sikre en løbende erfaringsopsamling og input til opdatering af processer koordineret på tværs af Banedanmark. Vigtige opgaver er bl.a. at kunne konsekvensvurdere design og leverancer på komponent -og systemniveau, samt udarbejdelse af Change request/kravspecifikationer til ændringer i jernbaneinfrastrukturen. 

Solid erfaring med ledelse, teknik og flair for tværfagligt samarbejde
Du har en akademisk uddannelse – for eksempel ingeniør. Måske har du allerede erfaring med jernbane- eller infrastrukturprojekter – måske suppleret med en teoretisk overbygning som f.eks. HD Management. Kommunikation foregår både på engelsk og dansk. Det er derfor vigtigt at du kan skrive og tale dansk og engelsk på et højt niveau.

Du står for samarbejdsrelationer til teamets omgivelser, dvs. internt i Banedanmark til Signalprogrammet og til leverandører, samt vores kunder. Det betyder, at du har en teknisk baggrund eller god forståelse for teknologi (evt. kombineret med viden om jernbanedrift).

Du har erfaring med ledelse, eller lederpotentiale, og arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du forstår at udnytte de faglige kompetencer der er i dit team, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Løn
Du ansættes i henhold til AC -overenskomsten som chefkonsulent med personaleledelse, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Såfremt du ikke har en akademisk uddannelsesbaggrund, vil ansættelsen være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.

Hvis du allerede er tjenestemand Banedanmark, vil du, efter konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er klassificeret i lønramme 35, med titel som trafikinspektør.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef for Signal Drift Dorte Brandt Møller. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder