Jobbet "Teamleder og specialist indenfor operativ teknologi og it-infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teamleder og specialist indenfor operativ teknologi og it-infrastruktur (Genopslag)

Vil du arbejde med operativ teknologi og infrastruktur i landets nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste? Vil du stå i spidsen for et dynamisk team, hvor dit arbejde vil få afgørende betydning for PET’s operative indsats? Er du tilmed drevet af at gøre en forskel i samfundet, så er stillingen som teamkoordinator/specialist i Operativt Teknisk Center (OTC) måske noget for dig.

Teamkoordinator og specialist
PET´s efterretningsafdeling søger en teamkoordinator/specialist til teamet, der har ansvaret for både den operative it-infrastruktur, der er en forudsætning for den efterretningsmæssige indhentning af information, og for at udvikle og implementere højteknologiske taktiske løsninger af forskellig art til de operative enheder i PET.
Jobbet indeholder to roller som hhv. teamkoordinator og udførende specialist. Du skal rumme dem begge og kunne: 

  • Sikre den faglige koordinering i teamet
  • Koordinering med kunderne i og uden for PET
  • Sikre overblik over opgaver
  • Styre udviklingsopgaver og mindre projekter
  • Indgå i løsning af opgaverne på lige fod med specialisterne i teamet
  • Lyst til økonomistyring på teamniveau. 

Det er afgørende, at du har de rette kompetencer, niveau og personlige drive indenfor områderne: Netværk, it-sikkerhed, servere samt generel system og teknologiforståelse. Teamets opgaver omfatter også udvikling og implementering af taktiske/tekniske løsninger og teknisk støtte til PET operative enheder.
Du er ansvarlig for at sikre det faglige niveau og kompetenceudvikling for medarbejderne i teamet, hvilket betyder, at du indgår i samarbejde med en lang række samarbejdspartnere både internt og eksternt i organisationen.
Du refererer til sektionslederen i OTC, som har det personalemæssige ansvar for medarbejderne i teamet.

Operativt Teknisk Center
OTC har tre overordnede opgaver: 

  1. Operativ bistand til etablering af forskellige former for overvågning og aflytning i PET samt til alle landets politikredse, samt til Politiets særlige efterforsknings-enheder
  2. Operativ støtte til sikkerhedsoperationer i PET
  3. Teknisk udvikling og innovation af PET’s og Politiets tekniske kompetence- og rådgivningscenter. 

Centret består typisk af medarbejdere med en teknisk baggrund kombineret med en civil, militær eller politifaglig baggrund.

Bred it-erfaring indenfor netværk og it-infrastruktur
Du har bred erfaring med netværk og forretningskritisk it-infrastruktur. Du behøver ikke ledererfaring, men du skal have lysten og modet til at stå i spidsen for et mellemstort dynamisk team, som består af mange forskellige fagligheder.
Det er afgørende, at du har kendskab til/erfaring med: Netværk, servere, SAN, streaming protokoller, VPN, GPS/sporing, virtuel infrastruktur, Windows, Linux, Mac OSX m.v. Vi forventer ikke, at du er ekspert på alt men, at du har mod på og interesse i at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlige kompetencer
Som person er du løsningsorienteret, proaktiv og struktureret. Du trives med at arbejde i et miljø, som understøtter en operativ dagligdag, hvor forandringer og evnen til at tilpasse sig nye situationer er afgørende. Du har et rigtig godt overblik og kan forstå og arbejde i både komplicerede systemer samt med mennesker.
Vi lægger vægt på, at du har gode sociale kompetencer med lyst og evne til at samar-bejde med mange forskellige faggrupper på tværs i organisationen, da du vil få en meget bred berøringsflade.

Vi tilbyder
Du får et spændende arbejde i en helt unik enhed med ansvar for understøttelse af et af PET kerneområder inden for indhentning af information. Dertil er der et godt arbejdsmiljø med en direkte og uformel omgangstone kombineret med en god portion humor og stor indflydelse på egen arbejdsdag. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor få dage ligner hinanden, og tingene til tider går stærkt. Du vil komme til at arbejde med dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau, som brænder for deres arbejde.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Afhængig af overenskomst kan du blive omfattet af en vagtordning.
Du vil primært skulle arbejde i dagtimerne med meget fleksible arbejdstider. I sjældne tilfælde kan der forekomme arbejde i weekender og forskellige tider af døgnet. Det er vigtigt, at du er fleksibel i de perioder, hvor det kræves. 
Du skal forvente mindre rejseaktivitet i ind- og udland.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste på Klausdalsbrovej 1-5, 2860 Søborg.
Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte OTC på tlf. 4499 6151. På hverdage mellem kl. 8 og 15. Du kan finde me-re information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.Politi.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutterings-system. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 2. Du skal forvente at gennemgå praktiske og mundtlige test, herunder engelsktest.

Ansøgningsfrist: 21. januar 2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.