Jobbet "Teamleder med erfaring inden for Requirement management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du vores nye dygtige teamleder og vil du arbejde med requirement management i IT-projekter vedrørende fremtidens løsninger inden for togdrift? Så er det måske dig, vi søger

Det danske Signalprogram, som er det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med en totaludskiftning af signalsystemet på den danske jernbane med ERTMS (European Railway Traffic Management System) Niveau 2, Baseline 3 teknologi. Dette gør Danmark til det første medlem af den europæiske jernbane til at gennemføre ERTMS på nationalt plan.

Signalprogrammet er ansvarlig for introduktionen af ERTMS i Danmark. Programmet understøttes af en international leverandørbase og konsulenter fra hele Europa. Vi tilbyder en stilling som vores nye teamleder til Design & Development teamet. Du bliver nøgleperson i forhold tilat varetage rekrutteringer og til at sikre at projektet er bemandet med de rette kompetencer. Leverancerne fra leverandørerne går nu ind i en fase, hvor de mere avancerede funktionaliteter i stigende grad vil blive i fokus. Derfor søger vi en erfaren requirement manager, som enten har erfaring med personaleledelse eller som gerne udvikle sig på det område. 

Styrkelse af Design & Development Teamets requirement management
I teamet er der et  tæt samarbejde med vores leverandører med fokus på at bringe designet og udviklingen af de nye systemer til understøttelse af den fremtidige trafikstyring og trafikplanlægning. Fagligt ledes teamet af en Design Authority og projektledelsesopgaverne håndteres af de enkelte projektledere, så du skal fagligt fokusere på requirement management disciplinen.

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer
Som teamleder, har du en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet i teamet til en hver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Det betyder, at du får ansvar for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler, rekruttering af de rette medarbejdere og den løbende kompetenceudvikling. Med øje for motivation og trivsel blandt dine kolleger har du ansvaret for at opgaven bliver løst.

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring 
Du har en lang videregående teknisk uddannelse, som for eksempel ingeniør, eller du har solid erfaring med en teoretisk overbygning som eksempelvis HD. Du har gerne erfaring med projekter i en jernbaneorganisation, men det er ikke et krav. 

Du har erfaring med requirement management, og du har enten ledelseserfaring eller har lederpotentiale. Du arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og du motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er ligeledes lyttende og prioritere sparring. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Der er mere end 20 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt din kolleger, og derfor er det vigtigt, at du begår dig flydende på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Løn og arbejdssted
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.  
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Bo Brun Schor. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt. 

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.