Jobbet "Teamleder for et samlet el- og automationsteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Vil du være teamleder for ét samlet el- og automationsteam på 17 dygtige kolleger?
  • Vil du være med til at løfte Danmarks måske bedste vandafdeling?
  • Og vil du samtidig dyrke din egen faglighed, når du styrer el-tekniske projekter på danske vandværker?

Et par klik og så er dit ønske måske opfyldt  … hos os i Krüger!

En meningsfuld hverdag med teamledelse, projektledelse og faglige udfordringer 
Du bliver en del af afdelingsledelsen og er teamets bindeled til andre afdelinger og teams i Krügers velfungerende tværfaglige miljø, og hvor vidensdeling, trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. Som en del af afdelingsledelsen deltager også du i arbejdet med strategi og forretningsudvikling for afdelingen.

Du får en varieret hverdag, hvor du;

  • sikrer den daglige trivsel og den faglige udvikling af teamet
  • står for ressourcestyringen i teamet
  • fortsætter videndeling og det gode samarbejde med teamlederne fra vores andre afdelinger og forretningsområder
  • sparrer med medarbejderne omkring deres projekter, tilbud og salg
  • udøver projektledelse på udvalgte el- og/eller automationsprojekter fra tilbud til gennemførelse og aflevering af projekterne med løbende opfølgning på tid, økonomi og kvalitet med fokus på optimalt match af kundernes ønsker
  • er fagansvarlig og/eller udførende fagingeniør i det omfang lysten, tiden og opgaverne gør det formålstjenstligt
  • sammensætter og udarbejder tilbud til kunderne
  • hvis lysten er til salg, kan du få en rolle som kundeansvarlig for udvalgte nøglekunder samt rådgive og sparre om hvordan kundernes tekniske udfordringer kan løses
  • og hvis du brænder for at arbejde mere strategisk med ledelse, kan du sagtens udvikle dig i den retning

“Vi har generelt stærke faglige kort på hånden i afdelingen og vores teams, og derfor er vi fleksible i forhold til den fremtidig struktur og opgaver. Vi finder derfor sammen ud af, hvordan kabalen skal gå op i forhold til den præcise sammensætning af dit kommende job”                                                                                                                                                                                                                           siger Afdelingschef i Vand, Ebbe Laursen

Du samler to stærke teams til ét
I dag har vi både et el-team og et automations- og IT-team, og da vores el-tekniske opgaver ude hos kunderne kræver begge fagligheder, synes vi, at det giver god mening at slå dem sammen. Det betyder, at du får det ledelsesmæssige ansvar for et helt nyt team med 17 kolleger, der både tæller ingeniører, installatører, teknikere, elektrikere og studentermedhjælpere.

Vores to nuværende teamledere ser denne fusion som en kærkommen mulighed for at vende tilbage til deres specialistroller og fokusere helt på det faglige, men vil dermed stadig være en del af det nye team, som de uundværlige ressourcer, de er. Det betyder, at du har stærke faglige fyrtårne at trække på, samtidig med at du får fuld opbakning til at lede DIT team, som du finder bedst.

Du har styr på el-teknik og/eller Automation samt er god til mennesker
Du er en favnende person, der formår at rumme mennesker med forskellige kompetencer på en måde, så alle føler sig set og hørt. Det betyder bl.a., at du er klar og præcis i din kommunikation og har en veludviklet trivselsradar.

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du med en stor grad frihed er i tæt dialog med kunderne og samarbejdsparter, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer internt og eksternt. Du er samtidig i stand til at formidle tekniske løsninger og udfordringer så også “ikke-ingeniører” forstår det, både skriftligt og mundtligt. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og din velkoordinerede planlægning.  

Som du kan se, er det meget vigtigt for os at finde en teamleder, der er god til mennesker, eftersom det er mennesker, vi arbejder med. 

På den faglige side forestiller vi os, at du:

  • er uddannet stærkstrømsingeniør, elingeniør, elinstallatør eller lignende
  • måske har haft lederkasketten på før – men det kan også være dit første lederjob
  • tidligere har haft en mentorlignende rolle
  • har en stærk faglighed inden for elinstallationer og kendskab til automation, herunder programmering
  • har erfaring med procesanlæg og maskinanlægsinstallationer
  • har god erfaring med projektledelse.
  • er velformuleret og flydende på dansk i både skrift og tale
  • har erfaring med drikkevand og/eller vandbranchen - det ville være meget fint, men ellers en stejl oplæringskurve :-)

Hvad tilbyder vi dig?
I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads med bæredygtighed, som vores forretnings fundamentet. 

Vi har et klart fokus på drikkevandssikkerhed og optimal vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Dit hverdagsarbejde bidrager derved til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis. 

”Man bliver stolt af at tænke på, at vi sikrer rent drikkevand rundtom i de danske hjem – og så er forsyningsbranchen generelt under udvikling, så jeg kan love dig, at det ikke bliver kedeligt,”   
                                                                                                                      fortsætter Afdelingschef, Ebbe Laursen
Vi er ca. 45 dedikerede og vidende kollegaer i vandafdelingen, fordelt på kontorerne i Søborg og Aarhus samt på et værksted i Glostrup, med et tæt samarbejde i mellem alle medarbejderne på tværs af Danmark samt med Krügers andre afdelinger. 

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere og deltage i internationale projekter.
Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed, hvor vi sikrer vores medarbejdere den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, surfer- og fisketure arrangeret af vores personaleforening, fredagsbar, medarbejderrevy, Christmas Games, og andre sjove og uhøjtidelige events uanset hvilket sprog der tales. Vi kan låne trailere, flyttekasser, fadølsanlæg, popcornmaskine mv. Vores fællesskab kan beskrives, men det skal opleves for at kunne mærke, hvor godt det er. 

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Ansøgning og kontakt 
Ansøg online senest mandag den 15. juni 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093.

Vi ser frem til din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.