Jobbet "Teamchef til agil udvikling af moderne it- og selvbetjeningsløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teamchef til agil udvikling af moderne it- og selvbetjeningsløsninger i ”STAR City”  

Har du ledelseserfaring og har du ambitioner om at være frontløber i den offentlige digitalisering? Evner du at bygge bro mellem politik, faglighed og leverandørstyring? Og brænder du for at skabe synlige resultater? Så er du måske vores nye teamchef i Digitalisering og Support.

​Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for - ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk

Bliv en del af et af de mest dynamiske og nytænkende agile it-udviklingsmiljøer i den offentlige sektor
Som teamchef for ”STAR City’” teamet får du ansvaret for udvikling og forvaltning af moderne it- og selvbetjeningsløsninger, der på landsplan understøtter beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og a-kasser.  

Du får ansvaret for:

  • agil it-leverandørstyring i et unikt samarbejde mellem STAR, én systemforvalter og fire udviklingsleverandører i ”STAR City”, i et set up med op imod 80 medarbejdere. Læs mere om modellen her
  • at videreudvikle ”STAR City”, herunder modne den agile udviklingsmodel, systemforvaltning, it-governance, releasestyring samt it-projekt- og leverandørstyring
  • at vedligeholde de centrale systemer, som omfatter ”Det fælles datagrundlag”, Jobnet, Planner, VITAS mv. med samlet over en million brugere blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere
  • forvaltning af et samlet årligt udviklings- og driftsbudget på op imod 180 mio. kr.
  • at bidrage til det politikforberedende arbejde samt lov- og bekendtgørelsesarbejde i forbindelse med reformer og andre politiske aftaler.

Du bliver teamchef og personaleleder for ca. 10-15 dygtige og erfarne medarbejdere (CPO’ere, PL’ere, arkitekter og systemforvalter mv.). Du indgår i kontorets ledelsesteam som udover digitaliseringschefen består af kontorets øvrige to teamchefer. Du refererer til digitaliseringschefen for Digitalisering og Support.

​Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har ledelseserfaring fx fra en stilling som teamleder eller er en erfaren faglig koordinator med talent for ledelse
  • har erfaring med styring af agil it-udvikling, systemforvaltning, kontrakt- og arkitekturarbejde, udbuds- og leverandørstyring
  • er stærk teknologisk og har stor interesse i nye teknologier og digitaliseringstrends
  • har lyst til at arbejde med et meget dynamisk område, hvor der altid er stor politisk opmærksomhed og behov for tæt dialog med en lang række interessenter
  • evner at holde overblikket og kan træffe gode beslutninger i komplekse sagsforhold og under tidspres
  • har gode kommunikative evner, herunder at du har let ved at oversætte mellem de politiske, faglige og tekniske domæner
  • har gode samarbejdsevner, da det er et job med tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • er målrettet, resultat- og kvalitetsorienteret og udviser handlekraft
  • har en åben, inddragende og motiverende ledelsesstil, og kan skabe et godt arbejdsmiljø - også når der er travlt.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have at du starter senest den 1. marts 2018.

Du bliver ansat som chefkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Njalsgade 72A, 2300 København S.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Mette Jørgensen på tlf.nr. 7221 7540.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR Partner Lene Sundberg i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5236.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest søndag den 7. januar 2018.

Vi forventer, at gennemføre samtaler fra medio januar 2018. Der indgår personprofiltest i ansættelsesforløbet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder