Jobbet "Systemudvikler søges: Datamekaniker til grafikmotor" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søger en Systemudvikler til at arbejde med vedligehold, konfiguration og videreudvikling af det system, der leverer data til meteorologernes beslutningsværktøj og til grafikprodukterne på dmi.dk.   
 
DMIs grafiske motor hedder NinJo og er et løbende, internationalt udviklingsprojekt. NinJo præsenterer de meteorologiske data interaktivt til meteorologerne og er deres vigtigste beslutningsværktøj til at lave vejrudsigter. NinJo leverer også grafiske produkter til eksterne kunder og grafik og data til en række webportaler, f.eks. dmi.dk, en af Danmarks mest besøgte hjemmesider, og til DMIs nye app. Med et stigende behov for flere data og produkter har vi brug for en ekstra person til teamet, der arbejder med vedligehold af NinJo. 
 
Hvem er vi? 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Med en række nye projekter, og øget fokus på forandring og digital fornyelse, har vi brug for flere friske hoveder med en nysgerrig og energisk tilgang til al den viden og store mængde data, som vi er i besiddelse af. 
 
Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til de vildeste IT-løsninger, inkl. en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik. I dag er vi godt 70 ansatte i IT-afdelingen, som konstant udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over; f.eks. med klimaforskelle - der forandrer verden fra dag til dag - er det vigtigt, at teknologien følger med. Bliver du først ”fanget” af DMI-kulturen, er du sikker på en lang og spændende rejse sammen med os. 
 
Dit nye job 
Du bliver en del af et team på to til tre personer, som arbejder med opsætning af de grafiske produkter og med at vedligeholde og videreudvikle vores NinJo applikationsservere. 
 
Du kommer til at arbejde med disse opgaver: 

  • Opsætning og konfiguration af NinJo serverne 
  • Datadistribution til og fra NinJo servere 
  • Udvikling af mindre programmer, som leverer data eller grafiske produkter til kunder og web portaler 
  • Test og dokumentation af løsninger  

Hvem er du? 
Vi søger dig som har en solid IT profil med en relevant IT-uddannelse- eller baggrund. Du kommer med minimum 3 års erfaring som udvikler. Du stortrives med at gøre systemer mere robuste, driftsstabile og konsistente, og du har rigtig god indsigt i praktisk og stabil softwareudvikling. Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem. 
 
Vi forventer at du: 

  • Har en relevant mellemlang eller videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it eller datamatiker 
  • Kan begå dig i Linux-miljøer og i shell-scripts  
  • Har erfaring med udvikling i Java  
  • Har erfaring med test og dokumentation.  

Det er et plus, hvis du har erfaring med: 

  • Atlassian Jira og Confluence 
  • Eclipse development tool  
  • Perforce version control 
  • Apache Kafka datastreaming 
  • Udvikling til 24/7 drift  

Vi lægger stor vægt på vidensdeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv, opsøgende og udadvendt indstilling, hvor du viser gode samarbejdsevner og fører en konstruktiv dialog. Du kan både arbejde individuelt og samtidig være en team-player, der gerne gør en ekstra indsats for holdet.  Endelig lægger vi stor vægt på robuste og effektive løsninger, da vores løsninger skal virke alle døgnets timer.     
 
Hvad så nu  

Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg 

Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner  

Arbejdstid: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge med flex-tid 

Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt 

Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger kan fås hos Daglig leder af IT Applikationer, Anne Marie Munk Jørgensen (mobil: 2964 1714, e-mail:ammj@dmi.dk)  

Ansøgningsfrist: 6. januar 2019 

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 15. januar 2019 

Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. 
 
Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 
 
Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI”.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder