Jobbet "Systemudvikler hos Rosenfelt & West Engineering A/S" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger 1 til 2 engagerede og teknisk dygtige systemudviklere til at hjælpe med opbygning af avancerede løsninger inden for sikringsteknik til jernbaner i PLC og PC-teknologi. Sammen med vores kunder, er vi er i fuld gang med at gøre jernbanetrafik sikrere, billigere og bedre, så vi kan gøre Norden grønnere - vil du være med?Vær med til at skabe sikre tekniske løsninger

RWE arbejder med løsninger inden for sikringsteknik til jernbaner og leverer systemer til meget af det som styrer afviklingen af trafikken på skinner, såsom rangeranlæg, overkørsler, sikringsanlæg og fjernstyring.

Vi arbejder både med udvikling af egne løsninger og med udvikling af løsninger sammen med det tyske firma Scheidt & Bachmann Gmbh.
Vi har kunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Vi har brug for en teknisk stærk person til systemudvikling
Vi søger personer som er teknisk velfunderede indenfor Windows verden/client-server udvikling eller PLC automationsløsninger PLC/SCADA/HMI.

De udviklere vi søger skal arbejde med noget af følgende:

  • Design og arkitektur af løsninger bestående af PLC- og PC software
  • Systemudvikling i Microsoft Visual studio VB/VBA/C# mv., mixet med VMWare og Microsoft server produkter
  • Systemudvikling i TIA for PLC baserede løsninger

I tillæg til ovenstående kommer man også omkring en række specialiserede produkter, til opbygning af brugergrænseflader, testsystemer mv., så som iFix og WinMod.

Deltagelse i validering og verificering, dvs. teknisk review, test, FAT/SAT mv. er også en del af hverdagen, ligesom dokumentation og arbejde efter specifikke standarder (EN50xxx).

Der må forventes nogen rejseaktivitet i Sverige, Danmark og Finland i forbindelse med for eksempel årskontroller, support, tekniske møder med kunder (ca. 15 dage pr. år) og på sigt vil deltagelse i support turnus også være aktuelt.

Har du jernbaneteknisk viden er det fint og ellers hjælper vi dig med at få det. Af uddannelse tænker vi at du er ingeniør eller noget der minder om det.

Vigtigst af alt er, at du er god til problemløsning, tager ansvar, er virkelig god til at samarbejde, god til vidensdeling/sparring og at du har mod på at lære noget nyt. At du har brug for oplæring og ikke kan alt der er nævnt ovenover, det tager vi næsten som en selvfølgelighed.

Sådan er det at arbejde hos os
Vi lægger vægt på at vi hver især har en spændende og alsidig hverdag, med stor indflydelse på de opgaver som skal løses. At dit arbejde, dine opgaver, giver mening og er værdifulde.
RWE er en arbejdsplads med stor personlig frihed og med plads til at lave fejl. Vi er en god blanding af ingeniører, elektrikere og andre spændende mennesker. Vi har en meget uformel omgangstone, spiser gerne kage og laver sjove ting sammen.
Vi har selvfølgelig pensionsordning, sundhedsforsikring, fri mobil/internet osv. - og så plejer vi at finde en løsning på de ønsker der ellers måtte opstå.

Ansøgningsfrist - hurtigst muligt
Har du spørgsmål til jobbet eller RWE generelt, kan du se mere på www.rwe.dk eller ring til Annett på +45 4716 0698/ +45 20999387

Hvis du vil søge stillingen, så send en ansøgning til job@rwe.dk - vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder