Trafikenheden søger en systemtekniker/ingeniør, som skal indgå i de daglige opgaver omkring trafikkens styring i byen.

I Teknik- og Miljøforvaltningens Trafikenhed har vi bl.a ansvaret for at drive og udvikle Københavns godt 400 trafiksignaler og andre intelligente transportsystemer (ITS), at varetage kommunens trafiktællinger samt formidle trafikinformation. Desuden har vi ansvaret for Københavns Kommunes nye state-of-the-art trafikmodel COMPASS.

Om jobbet
Som systemtekniker skal du bidrage til at drifte og vedligeholde systemstruktur/-arkitektur inden for trafiksignalområdet, som er integreret med andre af kommunens trafikledelsessystemer og ITS-udstyr. Du skal bidrage i fejlsøgning i såvel hardware som software, og du skal gennemføre tests i vores systemer, både simulerede og integrerede test.

Du skal deltage i data management af data fra trafiksignaler og servere. Du skal have styr på TCP/IP-netværk samt -sikkerhed. Du skal være let-tilgængelig og lynhurtigt kunne udvikle scripts til brug i driften af vores systemer.

Vi tilbyder et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af TMF, særligt med Digitalisering og IT-afdelingen, Vejdirektoratet, Movia, signalleverandører, politiet samt andre samarbejdspartnere.

Din profil

  • Du har en teknisk og/eller akademisk baggrund som f.eks. softwareingeniør, systemtekniker, elektriker eller lignende.
  • Du har rutine i brug af databaser og data science processer og kan hurtigt oparbejde viden om standarder.
  • Du har gode kompetencer indenfor programmering, og har en åben og nysgerrig tilgang til systemer og programmeringssprog (fx Python eller Perl).
  • Du har erfaring med at bruge, og forståelse for, Linux systemer og Windows servere
  • Du arbejder struktureret og tager ansvar for det område og de opgaver, du sidder med
  • Du er god til at koordinere og har overblik til at indgå i samarbejde med andre af anden faglighed
  • Du har en positiv tilgang til andre mennesker, du er empatisk og har godt humør
  • Du er velformuleret på dansk og engelsk i tale og skrift

Viden om trafikstyring er ikke et krav, men er en fordel

Trafikenheden har 28 engagerede medarbejdere og er organiseret i tre teams, Team Trafiksignal, -information og ITS, Team Belysning og Team Model og Data. Du vil organisatorisk tilhøre Team Trafiksignal, -information og ITS, men vil forventeligt skulle arbejde meget på tværs i hele enheden.

Du vil få din daglige gang på Islands Brygge 37, men vil også få mulighed for at være i Trafiktårnet i København, hvor bl.a. Vejdirektoratet også holder til.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder 37-timers arbejdsuge, inkl. frokostpause.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familieliv.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 5146 9863.

Du kan læse mere om Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og afdelingen på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf.

Søg via knappen "Ansøg" senest søndag den 5. juni 2022

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.