Jobbet "Systemspecialist til økonomi – vil du bidrage til den grønne omstilling?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos SEAS-NVE giver dit arbejde mening. Ved at optimere vores økonomisystemer er du med til at sikre, at vi ikke bruger vores tid på overflødige processer, men i stedet kan fokusere på at udvikle den grønne omstilling.

Vi er nemlig et energiselskab, der kæmper for at gøre en forskel i energibranchen, og vores investeringer i vedvarende energikilder er med til at skabe bæredygtig energi nu og i fremtiden. 

Arbejdsopgaver, der spænder på tværs af organisationen
Du bliver en del af Finansiel Planlægning & Analyse-afdelingen. Vores vigtigste rolle er at sikre en hensigtsmæssig og tilstrækkelig understøttelse af systemer i Økonomi. Vi sikrer bl.a. at registreringer, posteringer, rapporteringer samt budget og prognoseprocesser er tilstrækkeligt systemunderstøttet.  

Du kommer primært til at arbejde med planlægning og analyse sammen med flere forskellige afdelinger, herunder Finans, Indkøb og IT-teams. Det inkluderer bl.a. til at:

  • arbejde med teamets årshjul for planer og processer, der skal gennemføres det kommende år 
  • samarbejde med IT omkring systemer, der indvirker på KPI og rapportering
  • understøtte BPC-budgettering – opdatering af rapport-setup mv.
  • definere krav til opsætning i rapportstrukturer i tæt samarbejde med IT
  • opstille krav til systemindhold i forbindelse med implementering af nye systemer i Økonomi 
  • tage ansvar for vedligeholdelse af stamdata i SAP CO
  • deltage i relevante projekter som økonomisystemekspert.

Dine kvalifikationer
Du har erfaring med systembehandling, der danner grundlag for databehandling som registreringer, rapporter og budgetter. Derudover har du:

  • erfaring med SAP
  • en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for økonomi eller IT
  • en proaktiv og analytisk tilgang til dit arbejde
  • evnen til at formidle og kommunikere løsninger, anbefalinger og konklusioner til alle niveauer i organisationen.

Græsset kan være grønnere på den anden side
Hos os bliver du en del af et team, der prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt din personlige og faglige udvikling gennem et individuelt udviklingsforløb, introkurser, MUS og videreuddannelse.
Du får en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mange andre personalegoder.

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Carsten Kjær på telefon 2912 1508.

Og er du interesseret?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her. Ansøgningsfrist søndag den 16. august. Vi holder samtaler fredag den 21. august i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.