Jobbet "Systemingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Systemingeniør med erfaring og interesse indenfor verifikation, validering og systemtest til KALA/FMI

Vil du arbejde med tværgående systemintegration og være med til at skabe overblik på en kompleks arbejdsplads?

Vil du være med fra starten i vores nye Kapacitets- og integrationselement, som skal skabe et tværgående integrationsoverblik over Kapacitetsansvarlig Land (KALA) portefølje?
Så er denne stilling noget for dig.

Om os
Du vil indgå i Kapacitets- og Integrationselementet (FKI), der er et team på 5 personer, som tilsammen udgør KALA systemintegrationselement. FKI er en ny enhed, som starter op den 1. november. Formålet med FKI er at sikre teknisk koordination af projekter, verifikation of validering af projekter, udarbejdning og vedligeholdelse af en egentlig systemarkitektur i KALA. Alt dette skal ske i samarbejde med de ansvarlige sagsbehandlere, kapacitetsmanagere og ansvarlige.

FKI er fysisk placeret sammen i Føringsstøtteområdet. Forretningsområdet består af 3 kapacitetscentre med hver sit kompetenceområde med ansvar for forskelligt udstyr fra radioer over computere til GPS. Vi er i alt ca. 40 medarbejdere i Forretningsområde Føringsstøtte.

Om stillingen
Du skal med direkte reference til elementlederen fungere som systemingeniør med fokus på verifikation, validering (V&V) og test.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Gennemlæse og rådgive indenfor V&V på brugerspecifikationer og Business Cases.
  • Gennemlæse og verificering af V&V delen af kravspecifikationer. Herunder:
    - Assistere ansvarlige sagsbehandlere med test spørgsmål.
    - Kvalitetssikring angående V&V af kravspecifikationer.
    - Teknisk koordination på tværs af sagsbehandlere indenfor V&V.
  • Deltage i kvalitetssikring og vedligehold af KALA systemarkitektur.
  • Deltage i reviews of acceptance tests efter behov, herunder sikre kvalitet.
  • Udfærdige verifikations- og valideringsbeskrivelser efter behov.

Der må påregnes noget rejseaktivitet i både Danmark og i udlandet.

Om dig
Du er uddannet ingeniør med speciale indenfor, eller erfaring med systemingeniørarbejde. Du har gennemført kurser og/eller har erfaring med verifikation, validering og test. Du har interesse for og gerne erfaring med komplicerede anskaffelser. Militær tjeneste eller andet kendskab til Forsvaret vil blive vægtet positivt. Kendskab til SAP og Forsvarets IT system DeMars vil yderligere være en fordel.

Som menneske er du analytisk velfunderet og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde. Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og som en del af et team, og du formår at følge opgaverne til dørs. Vi kender ikke altid næste uges opgaver, så du skal være omstillingsparat og fleksibel, samt evne at bevare overblikket i en hektisk hverdag med skiftende prioriteter. Vi forventer endvidere, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig flydende på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk.

Du vil få en både spændende og travl hverdag og vil selvfølgelig modtage nødvendige kurser og gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen. Derudover vil der være gode muligheder for yderligere kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Som uddannet ingeniør ansættes og aflønnes du efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere under IDAs forhandlingsområde. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Kaptajn Jesper Larsen på telefon 2346 1553.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2019 og vi forventer at afholde samtaler i uge 40-41.
Stillingen ønskes besat fra 1. november 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingerne via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis, uddannelsesbeviser, mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.