Jobbet "Systemejere/Application Managers til Workzone ESDH system" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at drifte, vedligeholde og videreudvikle et system med stor betydning for finansieringen af den offentlige sektor? Brænder du for at sikre og udbygge optimal it-understøttelse og automatisering af centrale forretningsprocesser sammen med kompetente og engagerede kollegaer? Så er du måske den systemejer/Application Manager, vi søger til Workzone ESDH systemet i Skatteministeriets koncern.

Sikker og stabil drift, vedligeholdelse og videreudvikling
Du bliver en del af kontoret Motorsystemer og ESDH i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som har ansvar for drift af outsourcede it-systemer, herunder ESDH-systemer, motorsystemer og sagsbehandlingssystemer. Kontorets formål er at sikre stabil drift samt at udføre vedligehold og videreudvikling af it-systemerne.

Du kommer til at indgå i et erfarent team, der har ansvaret for ESDH-systemet Workzone, der er et centralt sagsbehandlingssystem for alle styrelserne under Skatteministeriet. Her skal du sammen med de øvrige 9 medarbejdere i teamet sikre, at drift, vedligeholdelse og videreudvikling af løsningen udføres med høj kvalitet. Du skal ligeledes være med til at facilitere og sikre, at der via konfiguration og automatisering vedvarende optimeres på Workzones understøttelse af forretningsprocesserne.

Leverandørstyring og samarbejde
I rollen som systemejer/ Application Manager har du fokus på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder. Du får desuden et tæt samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere da drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling er outsourcet til eksterne leverandører. Du skal arbejde på at opnå et forsat godt leverandørsamarbejde og sikre kontraktoverholdelsen fra start til slut. Det er dig, der sikrer, at leverandørerne implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknologi og økonomi. Ligesom du hele tiden har fokus på at sikre effektive og værdiskabende service management processer.

Dine opgaver vil hovedsageligt ligge inden for følgende områder:

  • Bidrage aktivt til governance af UFSTs it-løsninger
  • Koordinering mellem interessenter i forbindelse med ændringshåndtering
  • Sikre forbedringer af digitale løsninger
  • Overvåge at outsourcede systemer driftes teknisk optimalt og effektivt af leverandørerne
  • Sikre at vedligehold sker med størst mulig økonomisk effektivitet, herunder kvalitetssikring og vurdering af leverandørernes estimater og tilbud
  • Kravspecificering baseret på forretningskrav i samarbejde med de forretningsansvarlige

Struktureret og proaktiv
Som person agerer du som regel proaktivt, du er serviceminded og er positiv og professionel i tilgangen til dit arbejde. Du arbejder struktureret med dine opgaver og er god til at bevare overblikket.

Det ligger dig naturligt at være initiativrig, energisk og løsningsorienteret, og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde og fungerer godt i et team, hvor opgaver løses i fællesskab.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor it og økonomi/jura, administrativ it eller er generalist med flere års erfaring fra it-branchen.   
Dine faglige kvalifikationer omfatter:

  • Relevant erfaring med koordinering af applikationsudvikling og -vedligehold fra en tilsvarende rolle
  • Erfaring indenfor ESDH-/ECM-området er en fordel men ikke et krav
  • Erfaring med Webservices, AD, netværk, serverdrift o.lign. er en fordel men ikke et krav
  • Erfaring med kravspecificering, test, drift, support og vedligehold
  • Erfaring med styring af leverandører ved outsourced it-drift
  • Erfaring med at arbejde i et komplekst set-up, hvor du skal samarbejde med mange interessenter og med flere leverandører er en fordel

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et kontor, som består af 20 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde. Vi har et uhøjtideligt fællesskab og vægter samarbejde og arbejdsglæde højt. Der er også et tæt samarbejde på tværs af kontorerne, hvor du især samarbejder med andre systemejere, procesejere, platformsejere og det relaterede forretningsområde. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest d. 21. juli 2021.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Erik Helms på 29 23 56 20.

Samtaler kan eventuelt blive holdt via MS Teams. Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder