Jobbet "Systemejer/Application Manager – drift af samfundskritiske toldsystemer og leverandørstyring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om en rolle som systemejer i et miljø, hvor samarbejde, høj faglighed og en god portion humor er i højsædet? Vil du være med til at drifte, vedligeholde og videreudvikle samfundskritiske it-systemer på toldområdet, samtidig med, at du på sigt kommer til at være involveret i udviklingen af nye toldsystemer?

Du bliver en del af kontoret Toldsystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som består af 18 medarbejdere, med forskellige baggrunde. Vi har ansvar for en bred portefølje af systemer/applikationer, som understøtter Toldstyrelsens forretningsprocesser.

Om stillingen
Som systemejer hos os er du med til at koordinere drift, support, vedligehold og videreudvikling af vores it-systemer på toldområdet. Du har fokus på et godt samarbejde med vores vigtigste samarbejdspartner – Toldstyrelsen, samt vores eksterne it-leverandører. Du får mulighed for at fortsætte det gode leverandørsamarbejde herunder sikre kontraktoverholdelse, implementering af forretningsmæssige behov med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi. Ydermere kommer du til at sætte dine personlige og faglige kompetencer i spil, og bidrage med it-teknisk viden og erfaring, så vi sammen kan sikre leverancer af høj kvalitet på komplekse it-løsninger. Du vil, på sigt, også komme til at skulle være en del af projekter og vil få opgaver, der er relateret til udvikling af de nye toldsystemer (implementering af EU’s nye Toldkodeks).

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Sikre hurtig og effektiv håndtering af incidents
  • Udføre systemtests i samarbejde med dit team, forretningsområderne og leverandøren
  • Anvende værktøjer, der understøtter ITIL-processer i det daglige samarbejde med forretningsområderne og leverandørerne
  • Tilpasse kravspecifikationer til leverandørerne ud fra forretningsmæssige og tekniske behov
  • Sikre økonomisk effektivitet og kvalitetssikring af leverandørernes estimater og tilbud

“Jeg synes bare, at det er fedt at have noget spændende at lave. Altså, det at man skal grave sig frem, og finde en løsning, der virker”, fortæller et af medlemmerne i Team QUeSTT, som du bliver en del af.

Om dig
For at kunne lykkes godt i dit job, forestiller vi os, at du er it-specialist, der er analytisk anlagt. Du har flair for at sætte dig ind i forretningens behov, samt har en god it-teknisk viden og erfaring. Du kan også være nyuddannet med relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks., cand.it, cand.merc.it, professionsbachelor i softwareudvikling, datamatiker eller lignende. Har du en udviklerbaggrund, så er det vigtigt at du har overvejet, om du kan trives med, at du ikke kommer til at “rode” rundt i kildekoden, for det er nemlig noget, som vores systemleverandører varetager.

Noget af det vigtigste for os er at:

  • Det falder dig naturligt at sparre med dine kollegaer ift. de tekniske løsninger og problemstillinger vi møder i vores arbejde
  • Du synes, at det er spændende at samarbejde tværgående i en stor organisation med kollegaer med mange forskellige baggrunde
  • Du har erfaring med leverandørstyring eller har lyst til at lære det
  • Du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger, så du er med til sikre høj performance på systemerne

En medarbejder fra teamet fortæller: “Der er stor selvstændighed i opgaverne, så man skal være i stand til at prioritere, hvor man vil lægge sit fokus”.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kender til:

  • Webservices herunder REST og SOAP
  • Har viden om teknisk test, eller interesse for dette
  • ITIL
  • Agile principper

Kender du ikke til ovennævnte, så er vi en organisation, der tilbyder medarbejdere relevante kurser. Dette gør vi for at understøtte, at du lykkes godt i dit job, samt at du kan videreudvikle dig kontinuerligt.

Dit nye team
Du bliver en del af Team QUeSTT, som består af 4 medarbejdere, der ud over en fælles interesse for IT-systemer og drift af disse, bruger deres fritid på alt fra cykling (med og uden motor), ølbrygning samt mad og kunst. Teamet er et godt sammentømret, og nogle af deres personlige styrker er at være nysgerrige, vedholdende, optimistiske og kreative.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 24. oktober 2022. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Souschef Anita Evers på telefon 72 37 78 05 eller systemejer Dan Herss på telefon 72 37 09 08. Send gerne en sms til den du gerne vil tale med – så ringer vedkommende retur, så du kan få svar på dine gode spørgsmål.

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths vej 4 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder