Jobbet "Systemejer til IT-transformationsprogram" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at sikre og vedligeholde optimal IT-understøttelse og sætter du pris på at levere god service? Kunne du tænke dig at blive en del af et stort og meget komplekst IT-program og få en central rolle i driften af de systemer vi udvikler? Og er du den der naturligt tager ansvar og skaber et stærkt samarbejde med kolleger og leverandører?

Toldprogrammet har ansvaret for at udvikle og modernisere hovedparten af den samlede IT-portefølje på toldområdet. Vi udvikler efter Agile metoder under rammeværket SAFe. Til vores nyoprettede drift og transitions team har vi brug for en systemejer til at varetage on-boarding af nye leverandører og være med til at håndtere driften af vores nye Export system  i Udviklings- og forenklingsstyrelsen.

I drift og transitionsteamet er vi en række specialister, som eksempelvis systemejere, platformsejere, release managere, change manager og incident/problem manager.  Drift og transitionsteamets fornemste opgave er at arbejde sammen med og levere ydelser ind til toldprogrammet og dets projekter. Samtidig har vi et tæt samarbejde med Toldstyrelsen omkring de nye systemer.

Om stillingen
I rollen som systemejer har du fokus på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder. Du får desuden et tæt samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere, da størstedelen af vores kilde-systemer er outsourcede. Du arbejder derfor på at opnå et fortsat godt leverandørsamarbejde og sikrer kontraktoverholdelsen fra start til slut. Det er dig, der sikrer, at EUTK implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi.

Du får til opgave at:

  • sikre at IT-systemerne forvaltes (driftes, supporteres, vedligeholdes og udvikles)
  • drive opgaveløsning og sørge for at opgaverne bliver planlagt
  • holde dig løbende ajour på forretningsområdet
  • facilitere samarbejde omkring udarbejdelse af kravspecifikationer
  • bidrage omkring budgettering af drift- og vedligeholdelsesomkostninger

Om dig
Du er it-generalist med et godt teknisk kendskab samt flair for forretningsbehov. Vi forestiller os, at du f.eks. har erfaring med leverandørstyring og projektstyring. Du har eventuelt tidligere arbejdet som product owner, systemejer, it-konsulent, forretningskonsulent eller kommer fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet med relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.it, cand merc.it eller datanom.

Dine personlige kompetencer:

  • Du er proaktiv, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt. Du er god til at håndtere mange opgaver samtidigt.
  • Du er kommunikativt dygtig og god til at samarbejde i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, it-kolleger og leverandører.
  • Du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse it-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.

Du har kendskab til et eller flere af områder:

  • Business analyse
  • BI/Datawarehouse
  • Analytics (Machine learning)
  • Cloud (vi anvender Azure)

 Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Dit kontor
Du ansættes i kontoret Udvikling og Test EUTK med omkring 50 kolleger. Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med. Der er en høj grad af fællesskabsfølelse og et godt samarbejde iblandt os. Omgangstonen er uformel og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring og vi trives rigtig godt i vores arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” hurtigst muligt og senest den 8. november 2021.

Samtalerne vil foregå løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ann Hoffmann på telefonnummer 72383484.

Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.