Jobbet "Systematisk projektleder med teknisk ekspertise" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Kan du skabe den optimale løsning for kunden og klimaet?
  • Har du lyst til at være med i samarbejdet om projekter fra A til Z?

Ambitiøse projekter der skal skabes og gennemføres 
Du skal, sammen med dine nye kollegaer, løse opgaver der særligt handler om regn- og spildevandshåndtering samt klimaløsninger. Du kommer til at arbejde i et stærkt tværfagligt miljø, hvor kombinationen af din og kollegaernes viden sikrer det optimale produkt til kunden. Vi løser spændende vandtekniske projekter helt fra de mindre, som vi klarer på et par uger til de store, der tager flere år. Du skal lede projekterne i alle faser helt fra kundekontakten, tilbud, projektering og udbud til opfølgning og udførelsen med byggeledelse og tilsyn.  

En spændendende og udfordrende stilling, hvor du mødes med tillid og frihed samt det ansvar der følger med i løsningen af opgaverne.
Hos Krüger kan vi tilbyde dig et uformelt arbejdsmiljø med glade dedikerede kollegaer. Du kan selv vælge, om du vil arbejde i Aalborg eller Aarhus, ligesom du er med til at præge hverdagen og sætte målene for afdelingen sammen med dine nye kollegaer.

Hvis du trives med at levere tekniske løsninger og være med i projektet fra A til Z, har du fundet det rigtige job. Hvis du derudover proaktivt opsøger ansvar og løber med bolden, hvis du elsker og evner at skabe samarbejde og etablere tillid til gavn for kunder og miljø … så vil du stortrives i jobbet
… siger afdelingsleder Gitte Guldberg

Tillidsskabende byggekyndig med overblik, energi og samlekraft
Du er uddannet ingeniør eller tekniker med 10+ års erfaring. Måske har du arbejdet i en kommune med myndighedsopgaver inden for miljøområdet. Du skal også helst have erfaring med udbud og projektstyring af bygge- og anlægsopgaver. Vi forventer selvfølgelig, at du agerer professionelt og serviceminded over for vores kunder, så de af tillid igen vælger dig og hermed Krüger til nye opgaver. Da vi oftest arbejder flere på projekterne, skal du kunne samarbejde, men også arbejde alene, når opgaven kræver det. Vigtigst er dog, at du er positiv og glad, har drive, er udadvendt og ansvarlig i din opgaveløsning. Vores kunder er danske, så du skal kunne begå dig på flydende mundtligt og korrekt skriftligt dansk. 
 
Hvad kan du forvente
Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Det gør os til en stærkere, klogere og endnu mere troværdig og respekteret samarbejdspartner og leverandør.  
Krüger er en del af Veolia-familien, en international virksomhed, som giver dig mulighed for at arbejde i udlandet.

Derudover kan vi tilbyde: 

  • en stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed
  • fokus på din trivsel
  • foreninger, klubber og events, samt rabatordninger
  • gode kantineforhold  
  • fleksibilitet der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet, så det hele hænger sammen

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder