Jobbet "Systemadministratorer til Børne- og Undervisningsministeriets applikationsdrift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at drive kritiske it-systemer, der har afgørende betydning for undervisningsområdet i Danmark, så er et job i Styrelsen for It og Læring måske noget for dig!

I Styrelsen for It og Lærings (STIL) Kontor for It-drift driver vi en stor del af de kritiske applikationer, der understøtter undervisningssektoren. Du bliver en del af et team, der primært er ansvarlig for driften af:

  • Eksamensløsninger
  • Optagelse.dk
  • Uni-Login
  • Openstack
  • Nagios overvågning og logning
  • Forretningskritiske interne støttesystemer
  • Tværgående opgaver såsom logning, overvågning, sikkerhed og disaster recovery

Vi sætter it-fagligheden højt
Vi har samlet vores applikationsdrift og tekniske specialister et fælles kontor: Kontor for It-drift. Vi sætter it-faglighed højt og ved, at kompetencer løbende skal udvikles. I disse år sker en udvikling med stort fokus på cloud-teknologier og øget brug af automatisering. Vi i STIL etableret en private cloud baseret på Openstack. Vi er desuden i opstarten af implementering af containere og DevOps. Vi arbejder efter principperne i ITIL og understøtter styrelsens agile arbejdsmetoder.

Vores mål er at være de bedste i staten til at drive it-systemer.

Dine opgaver
Sammen med dine kollegaer får du ansvaret for at drive og fremtidssikre driften af en bred portefølje af systemer, der bygger på både nye og gamle teknologier. Vi arbejder mod at flytte så meget af porteføljen som muligt til Opensource teknologi, men mange af vores applikationer er endnu ikke migreret. Derfor har vi brug for Linux kompetencer. Vores nuværende applikationer er baseret på alt fra Oracle DB, Weblogic, Apache, JBoss og Postgress. Der er mulighed for at arbejde tæt med vores udviklingsorganisation med etablering af nye systemer, ligesom du vil blive driftsmæssig ansvarlig for et eller flere eksisterende produkter. Så længe du har modet, nysgerrigheden og evnen til at lære nyt hurtigt, gør det ikke noget, at du ikke kan det hele fra start.

Konkret får du til opgave at:

  • Deploye og håndtere incidents, samt opbygge teknisk sikkerhed, så systemerne til enhver tid understøtter de aktuelle behov for professionel it-drift.
  • Koordinere større tekniske projekter på tværs af organisationen.
  • Deltage i komplekse fejlsøgninger i de eksisterende systemer, herunder dialog med vores udviklingsleverandører. Understøtte projektorganisationen med teknisk viden i projektsammenhæng.
  • Implementere tværgående sikkerhedsinitiativer eks. vurdere, planlægge og implementere patches.
  • Dokumentere i Confluence, som vi benytter til at videndele på tværs i kontoret og med eksterne interessenter.

Vi arbejder efter principperne i ITIL, som bliver værktøjsunderstøttet af Service Now og Confluence.

Din profil
Vi søger en række tekniske profiler, eventuelt nyuddannede med en relevant it-uddannelse som datalog, datatekniker, cand.it, ingeniør, datamatiker eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis.
Du skal ligeledes have modet til at gribe opgaverne og lysten til at arbejde med drift.

Derudover vil du passe godt ind i teamet og være i stand til at løfte arbejdsopgaverne, hvis du:

  • ligesom os har fagligheden i orden og er en passioneret holdspiller,
  • har lyst til at arbejde med forskellige teknologier, da ingen af os kun håndterer et produkt.
  • kan samarbejde med eksterne og interne udviklere herunder andre teams i kontoret, Statens IT mv. og samtidig være i stand til at tale teknik med ikke-teknikkere.
  • er nysgerrig på opgaverne og på teknologierne, dvs. have lyst til at udforske, hvad teknologierne kan, da dette er en forudsætning for at kunne løfte de faglige udfordringer.
  • arbejde struktureret og kan lide at skabe resultater med andre.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere. Du vil få nogle af landets dygtigste kolleger med høj faglighed, og vi arbejder målrettet på at fastholde og videreudvikle medarbejdernes kompetencer. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor ingen dage er ens og hvor der er høj trivsel og arbejdsglæde.

Om os
STIL er en del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vores vision er, at vi skal være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi beskæftiger ca. 320 medarbejdere i København og Aarhus.

Organisatorisk placeres du i Kontor for It-drift. Kontoret beskæftiger ca. 46 medarbejdere fordelt mellem København og Aarhus. Kontorets hovedopgave er at sikre, at driften af ministeriets it-systemer sker sikkert og stabilt.

STIL indgår i et partnerskab med Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen om at skabe de mest attraktive arbejdspladser for it-specialister i staten. Partnerskabet betyder, at man som medarbejder kan sparre med ligesindede fra de andre styrelser i partnerskabet og på sigt også bistå i særlige opgaver i de andre styrelser inden for eget fagområde.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Flere oplysninger
På vores hjemmeside stil.dk kan du læse mere om, hvad vi laver, og hvem vi er. Her kan du også møde en medarbejder og læse mere om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads. Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Sine Søgaard på tlf. 41 72 72 60, e-mail: sine.sogaard.jeppesen@stil.dk, teamleder Morten Jürs-Rasmussen på tlf. 45 35 87 83 92, e-mail: morten.jurs.rasmussen@stil.dk.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelse evt. ske som special- eller chefkonsulent. Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2020.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2020. Vi forventer at holde første og anden samtaler uge 25. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) og eventuel tidligere beskæftigelse.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en personprofil om dine adfærdspræferencer samt gennemføre en kognitiv test.

Du søger stillingen via link, hvor du kan uploade din ansøgning og relevante bilag indtil ansøgningsfristens udløb.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder