Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Systemadministrator/driftmedarbejdere til Efterretningsafdelingen i PET

Er IT en stor del af dit liv og synes du det kunne være spændende at arbejde med operativt IT? Har du nemt ved at tilegne dig ny IT viden og kan du overskue et stort antal servere, virtuelle såvel som fysiske? Har du forståelse for vigtigheden af IT-infrastrukturen i en organisation? Er du tilmed drevet af at gøre en forskel i samfundet? - så er stillingen i TECHINT måske noget for dig. 

Jobbet
PET søger en systemadministrator til TECHINT-centret i Efterretningsafdelingen. Din hovedopgave vil være at drifte, optimere, fejlsøge og videreudvikle vores servermiljø til understøttelse af PET’s operative indhentning. Derudover vil der være god mulighed for at blive involveret i forskellige udviklingsprojekter, ligesom der vil være rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Om os
TECHINT har som center tre overordnede opgaver: 

  1. Operativ bistand til etablering af forskellige former for overvågning og aflytning til alle landets politikredse, Task force enheder og PET
  2. Operativ støtte til sikkerhedsoperationer i PET
  3. Teknisk udvikling og innovation og PET’s og Politiets tekniske kompetence- og rådgivningscenter. 

Centret består typisk af medarbejdere med en teknisk baggrund kombineret med en civil, militær eller politifaglig baggrund. Du vil indgå i et mindre team men vil samtidig have en bred kontaktflade på tværs af centret og tæt samarbejde med andre afdelinger i PET.

Vi forventer
Du har muligvis en kort til mellemlang teknisk IT-uddannelse, som fx datamatiker, Data-fagteknikker/IT-supporter, diplomingeniør eller tilsvarende og har erfaring med drift af Windows/Linux servere herunder AD, backup og moniteringssystemer. Det er vigtigt, at du har stærke IT-kompetencer og erfaring med VMware/vSphere, SAN/storage og generel systemadministration. Det er desuden en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med netværk/sikkerhed, VPN samt styresystemer, Windows, Linux, Mac osX mv., da teamets ansvarsområder spænder bredt, og det kræver derfor en bred helheldsforståelse for sammenhæng mellem de forskellige områder.

Det er en forudsætning, at du ud over dansk også behersker engelsk i skrift og tale.

Personlige kompetencer: 
Som person er du struktureret, pligtopfyldende og positiv. Du trives med at arbejde i et miljø, som understøtter en operativ virkelighed, hvor forandringer og evnen til at tilpasse sig nye situationer er afgørende. Du har et godt overblik og kan forstå og arbejde i komplicerede systemer, ligesom du kan kommunikere med brugerne af systemerne. 
Vi lægger vægt på, at du har gode sociale kompetencer med lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper på tværs i organisationen.

Vi tilbyder
Du får et spændende job, i en helt unik enhed der har ansvar for PET’s indhentningskapaciteter. Dertil er der et godt arbejdsmiljø med en direkte og uformel omgangstone kombineret med en god portion humor. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor få dage ligner hinanden, og tingene til tider går stærkt. Du vil komme til at arbejde med dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau.

Hvis din ansøgning udtages må du forvente at skulle gennemgå praktiske tests samt en mundtlig engelsktest. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2017.

Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst.

Du vil primært skulle arbejde i dagtimerne, men skal være indstillet på, at der kan være arbejde på alle tider af døgnet også i weekender, det er dog meget sjældent. Det er desuden vigtigt, at du er fleksibel i de perioder hvor det kræves, til dagligt tilbyder vi dog fleksible arbejdstider. Der kan muligvis blive tale om en hjemmevagtsordning.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på ?i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på 4128 9179. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk 

Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler den 19. og 20. juni

Ansøgningsfrist: 07-06-2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Søborg
keyboard_arrow_up
Startdato
15. maj 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
07. juni 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse