Jobbet "Systemadministrator med gode samarbejdsevner søges til KU-IT " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en engageret og dygtig systemadministrator med teknisk viden inden for arbejdet med Access management (AM) herunder multifaktor autentificering (MFA), så har KU-IT på Københavns Universitet (KU) et spændende job at tilbyde dig.

Vi søger en fagligt kompetent systemadministrator, som i samarbejde med de øvrige dygtige kolleger i AM/MFA teamet, kan være med til at vedligeholde og videreudvikle det fælles KU Access managementsystem.

Som en del af AM/MFA teamet, skal du arbejde tæt sammen med kollegaer i KU-IT samt eksterne samarbejdspartnere om at vedligeholde såvel applikations laget som infrastrukturen og udvikle den til fremtidens krav.

Du er serviceminded og sætter pris på at arbejde i et velfungerende team, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet. Du samarbejder med det øvrige team om systemadministratoropgaver og går ikke af vejen for at hjælpe til med brugersupport.

Som systemadministrator vil du skulle varetage/ indgå i følgende opgaver:

  • Udviklings-, drifts- og vedligeholdsopgaver af NetIQ Access Manager og underliggende infrastruktur.
  • Udviklings-, drifts- og vedligeholdsopgaver af NetIQ Advanced Authentication (MFA) og underliggende infrastruktur.
  • Udviklings-, drifts- og vedligeholdsopgaver af NetIQ eDirectory/iManager og underliggende infrastruktur.
  • Fejlsøgning i forbindelse med den daglig 2nd og 3rd level support.
  • Tæt samarbejde med Identity management teamet (IDM) omkring de tværgående processer og aktiviteter.
  • Indgå i projekter mht. onboarding af nye systemer til AM herunder tilknytning af MFA.
  • Indgå i udbygning af overvågning og logning.

Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en har en relevant It-faglig-uddannelse og mangeårig

praktisk erfaring inden for systemadministration - gerne indenfor AM området.

Derudover lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer og erfaringer:

  • Føderationssystemer, rolle-baseret adgangsstyring, multi-faktor autentificering og SSO.
  • Autentificerings- og autorisationsstandarder f.eks. SAML, OAUTH, OpenID Connect, WS-Federation.
  • God kendskab til Active Directory og LDAP.
  • Praktisk erfaring med Java, Tomcat, Apache, PowerShell,    koderepositorier (fx GIT), automatisering, debugging.
  • Kendskab til Linux og Windows servere.
  • Design, dokumentation og kravspecificering af it-løsninger i enterprise-klassen.
  • ITIL-processer.

Desuden lægger vi vægt på at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne.
  • Er løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner.
  • Er i stand til at sætte dig ind i og forstå en kompleks organisation.
  • Kan tale med øvrige driftsteknikere, arkitekter, system- og projektledere, samt faglige personer fra organisationen.
  • Behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale. Dokumentation skrives på dansk.

KU-IT
Københavns Universitet har fokus på professionalisering af administration og it. Målet er at sikre den bedst mulige it-understøttelse til forskning og uddannelse på højeste internationale niveau. Den strategiske udvikling er forankret i universitetets centrale it-afdeling, KU-IT i tæt samarbejde med fællesadministrationen og fakulteterne. 

KU-IT leverer it-services til hele universitetet og ledes af en vicedirektør og 4 sektionschefer. Der er ca. 250 ansatte i KU-IT fordelt ligeligt på udvikling/vedligehold og drift/support. Vi sætter brugeren i centrum, er leveranceorienteret og fokuserer på styring af it-projekter og levering af it-services med høj kvalitet. Vi håndterer dagligt over 200.000 brugere på vores systemer.

Du tilbydes
Et dynamisk drevet uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed.

KU-IT er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling, som forudsætninger for gode resultater.

https://it.ku.dk/it-jobs/ findes en samling filmklip, der fortæller lidt om KU som IT-arbejdsplads.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til gruppeleder for Integrationer og identiteter under KU-IT, Marianne Bengtson, tlf. 93565346 eller e-mail mabe@adm.ku.dk.

Ansøgning m.v.
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICO Search. Du kan høre mere om stillingen hos Senior Business Manager, Pauline Christiansen på telefon +45 53747153 eller direktør, Anya Vangsgaard på telefon +45 53747180. Send din ansøgning og CV til ava@epicosearch.dk så den er os i hænde senest mandag den 22. juni 2020. Tiltrædelse 1. september 2020.

Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten med indplacering som specialkonsulent, eller i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med indplacering i løngruppe 3. Der er mulighed for at forhandle et tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder