Jobbet "Systemadministrator med interesse for Microsoft SQL" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jobbeskrivelse
Har du interesse for og erfaring med Microsoft teknologier, og brænder du for at arbejde med forretningskritisk applikationsdrift? – Så har du nu muligheden for at blive vores nye Systemadministrator i Netcompany Operations, hvor du vil få en central rolle i driften af nogle af Danmarks mest spændende løsninger.

Netcompany Operations er en veletableret og ambitiøs driftsorganisation med 90+ teknikere, der står for alt fra samfunds- og forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i to topmoderne datacentre og i public cloud. Diversiteten i vores kunder er stor og spænder bredt fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige. Vi er ikke interesserede i drift for driftens skyld, men arbejder med drift ud fra en vision om at gøre en forskel for vores kunders forretning. Vi forventer, at du skal have lyst til det samme!

Ny teknologi og intelligente løsninger er en prioritet i Netcompany Operations, og vi søger lige nu en Systemadministrator med stærke kompetencer inden for Microsoft Enterprise-løsninger og passion for at arbejde med Microsoft SQL DBA og PowerShell.  

En udfordrende og spændende hverdag 
Netcompany har skåret ned på bureaukratiet samt de tunge arbejdsgange og fyldt hverdagen med sjove, spændende og udfordrende opgaver. Miljøet er skabt til de medarbejdere som ønsker en alsidig og udfordrende hverdag. Vi samarbejder med Danmarks dygtigste IT-konsulenter og teknikere i en organisation, der er toptunet til at levere de bedste løsninger på markedet.

Du vil blive en del af vores Windows team bestående af 12 dedikerede teknikere, der fokuserer på optimering og applikationsdrift af store Enterprise Microsoft-løsninger. Du vil få stort ansvar og medbestemmelse fra dag ét, og du vil spille en central rolle i etablering og optimering af nuværende og fremtidige løsninger, samtidig med, at du har direkte kontakt til vores kunder.

Dine arbejdsopgaver som Systemadministrator vil være mangfoldige, men vil primært være:

Drift af én eller flere forretningskritiske løsninger, herunder sikring af kontinuerlig og korrekt overvågning og backup, samt scripting og tuning af driftsplatformen

Samarbejd med resten af teamet i Netcompany Operations ift. fejlfinding, optimering og sikkerhed, herunder deltagelse i sikkerhedstest såvel som incident, problem og change håndtering

Deltage i projektarbejde såsom store etablerings- og transitionsprojekter, dette inkluderer planlægning og gennemførsel af konkrete driftsopgaver

Har du mod på at arbejde som Microsoft SQL Server Database Administrator, vil der også være rig mulighed for mange spændende opgaver i relation til denne platform.

Om vores nye kollega
Alle i Netcompany Operations har en IT-teknisk baggrund og stor passion for IT-drift. Som vores nye kollega skal du have det samme, og vi ser gerne, at du har erfaring med Microsoft teknologier og drift af løsninger fra en lignende stilling

Det betragtes som en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft SQL DBA og PowerShell

Du behersker dansk i skrift og tale

Du vil både få mulighed for at tillære nye teknologier og specialisere dig yderligere i de teknologier, du allerede mestrer – det er derfor dit engagement, din lyst til at lære og dit store drive, der er en forudsætning for, at du får succes i stillingen.

PET sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse i vores Netcompany Operations.

Netcompany Academy
Når du starter hos os, indleder du et forløb på Netcompany Academy – vores helt eget interne udviklingsprogram. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere er central for optimal udvikling og læring. Netcompany Academy sikrer en kontinuerlig mulighed for at dygtiggøre sig, og vi kan garantere, at du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen – om du er nyuddannet eller erfaren. I tæt samarbejde med din Team Manager får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, teknologier og roller, så du selv kan præge din læring og karriere i Netcompany.

Er du klar til at tage din karriere det næste skridt?
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.