Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Aarhus Vand har en målsætning om at blive et digitalt vandselskab og er førende i Danmark inden for styring af produktionsanlæg for vand og spildevand, automation og GIS. Dette kræver en solid it underbygning i alle dele af forretningen. It-service, som består af 6 medarbejdere, varetager drift og udvikling af virksomhedens it infrastruktur, der med forskellige teknologier og løsninger dækker vores hele vores produktion og administration. Vi anvender primært on-premise løsninger, hvor du bl.a. finder HP servere, HP og Lenovo SAN, VMWare, Veeam, KEMP samt en bred palette af Microsoft produkter og branchespecifikke applikationer. Virksomheden har en høj grad af automatisering på alle niveauer, hvilket bl.a. ses ved at vi driver omkring 300 servere til 210 medarbejdere. 

Jobbet som Systemadministrator
Du skal stå for daglig drift af de nederste lag af vores server it infrastruktur, med fokus på servere, storage, backup, virtualisering og OS platform. Du skal sammen med dine kollegaer i teamet og resten af virksomheden søge for at udvikle og forny platformen, så vi kan understøtte forretningens behov. Ligesom du skal deltage i gennemførelse af udviklings- og fornyelsesprojekter inden for infrastruktur og i forbindelse med implementering af forskellige forretningssystemer. 
 
Din profil 
Du har en relevant it-uddannelse som fx datatekniker eller har tilsvarende erfaring gennem flere års arbejde inden for området. Du har erfaring med drift og vedligehold af it infrastruktur, gerne fra en 24/7 produktionsvirksomhed, hvor driftsstabilitet er i højsædet. Du er ansvarsfuld, pragmatisk og handlingsorienteret, og tager naturligt ansvaret når situationen kræver det. Du trives godt i et uformelt miljø med afvekslende opgaver og en høj grad af selvledelse. Du arbejder struktureret, er god til at prioritere egen tid og egne opgaver.  Du er god til at kommunikere og er løsningsorienteret i din måde at møde både leverandører og kollegaer. Ligesom du er handlingsorienteret, men holder fast i detaljerne og overholder en høj standard for alle opgaver. 
 
Udvikling i en nyskabende og moderne virksomhed 
Vi har plads til at medarbejdere med lyst til at gøre en forskel og sætte dagsordenen med sin viden og sit talent, kan udvikle sig fagligt og personligt i en innovativ organisation. Samarbejde sker på tværs af hele organisationen, og du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Vi arbejder ud fra værdierne vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. 
 
Søg stillingen nu 
Skriv en målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine kompetencer kan bringes i spil i forhold til de beskrevne opgaver. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Keld Nygaard på tlf.: 8947 1210 eller e-mail: kny@aarhusvand.dk
 
Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via linket nederst i annoncen. Send din ansøgning allerede i dag eller senest den torsdag den 17. august 2017. Vi planlægger, at holde første runde ansættelsessamtaler den 22. august 2017. 

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Aarhus V
keyboard_arrow_up
Startdato
31. juli 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
17. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse