Jobbet "System Test Engineer søges til medico produkter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jobbet
Du kommer til at indgå i et team af system testere, som alle udvikler og udfører system test af vores ultralydssystemer. I din hverdag vil du samarbejde med andre system testere og indgå i tværfunktionelle teams med SW udviklere, UX designere, applikationsspecialister og ingeniører fra andre faggrupper.

BK Medical står overfor store nye muligheder i vores kernesegment og har brug for flere hænder til at løfte de mange opgaver. Derfor søger vi en system tester, der kan sætte sig ind i vores produkters krav og funktionalitet, tilegne sig nye teknologier og metoder, og som finder det spændende at udvikle og udføre system test (overvejende på software niveau).

Vores system test er en afgørende del i udviklingen af alle vores produkter, og du kommer derfor til at arbejde med mange alsidige test opgaver. Da det er afgørende, at du opnår indgående indsigt i vores produkters krav og funktionalitet, er vi naturligvis indstillet på at sikre, at du får den nødvendige introduktion og oplæring.

Dine opgaver

  • Deltage i tværfunktionelle teams ved udvikling af nye og forbedring af eksisterende funktioner med test input for derigennem også at sikre testbarhed (testability)
  • Review af system krav og udarbejdelse af formelle test specifikationer
  • Review af kollegaers test specifikationer
  • Vedligeholdelse, videreudvikling og eksekvering af eksisterende test specifikationer
  • Finde og rapportere fejl og reproducere fejl rapporteret internt eller fra kunder

Du får stor indflydelse på, hvordan vi planlægger og gennemfører vores test aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at udfordre det eksisterende, så vi sammen kan forbedre vores testdækning.

Du:
Er datalog, software udvikler, ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund

  • Har erfaring med system test, eller syntes det er et spændende område
  • Har evnen til at skabe overblik over komplekse systemer
  • Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner, da din berøringsflade vil omfatte mange faglige funktioner
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Ser en fordel i at arbejde under såvel definerede processer, som i forskellige agile setup
  • Er nysgerrig efter at lære nye ting og trives med at prioriteter kan ændre sig hurtigt
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med test af embeddede systemer og udforskende (exploratory) test
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til Jira, Siemens Polarion eller tilsvarende (f.eks. ALM) systemer
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Udviklingsafdelingen hos BK Medical består af 7 afdelinger. Der er således afdelinger for hardware, software, mekanik, projektledelse, ny teknologi og applikationer, samt systemtest og produktionstest. 100 personer er på nuværende tidspunkt ansat i udviklingsafdelingen i Danmark, og for tiden 12 personer i Indien, som er beskæftiget med test.

Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed. Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi har en kantineordning med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordning til alle, samt adskillige personaleklubber.

Gå ind på https://www.bkmedical.com/careers/international/ og læs mere om os. Her kan du bl.a. downloade en mere detaljeret PDF om jobbet, afdelingen, kommende kolleger, virksomheden og produkterne.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Niels Pedersen, Manager of Test Engineering på tlf.: 44528123 eller send en e-mail til npedersen@bkmedical.com, hvorefter du vil blive ringet op.

Vi holder løbende samtaler

Send din ansøgning på dansk eller engelsk til: E-mail: jobs@bkmedical.com
Mærk ansøgningen: System Test Engineer

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.