Gå til hovedindhold

Bliv System Test Engineer hos os og vær med til at sætte dit præg på nogle af verdens bedste ultralydsskannere…

Vi søger en yderst erfaren System Test Engineer til vores Systemtest afdeling, som verificerer vores avancerede ultralydsskannere, der har en omfattende funktionalitet.

Jobbet:
Vores system test er en afgørende del i udviklingen af alle vores produkter, og du kommer derfor til at arbejde med mange alsidige test opgaver. De vil blandt omfatte et tæt samarbejde med vores SW udviklere og marketing ansvarlige, i specifikationsfasen for nye funktioner, og verifikation af såvel funktionelle, som ikke-funktionelle krav for ultralydsskannere. Det er afgørende, at du opnår indgående indsigt i vores produkters krav og funktionalitet, så vi er derfor indstillet på at sikre, at du får den nødvendige introduktion og oplæring.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Deltage i tværfunktionelle teams ved udvikling af nye funktioner med test input og test behov
  • Design af test specifikationer og modning af specifikationerne gennem eksekvering
  • Opdatering og eksekvering af eksisterende test specifikationer
  • Deltage i test planlægning og eksekvering
  • Review af specifikationer og test rapporter
  • Rapportering af status på test aktiviteter

Du får afgørende indflydelse på, hvordan vi planlægger og gennemfører vores test aktiviteter. Det er derfor essentielt, at du udfordrer det eksisterende, så vi sammen kan forbedre vores testdækning.

Din faglige baggrund:

  • Du har en uddannelse som ingeniør, eller en lignende relevant uddannelse
  • Du har flere års erfaring med system test og validering inden for apparat industrien
  • Du har kendskab til agile udviklingsmetoder
  • Det er en fordel, hvis du er ISTQB certificeret og har kendskab til JIRA, Polarion eller tilsvarende systemer
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med medicinsk ultralyd

Personlige færdigheder:

  • Har evnen til at skabe overblik over komplekse systemer, samtidig med at du bevarer øje for detaljer
  • Er analytisk og kvalitetsbevidst, og kan læse og forstå standarder, f.eks. FDA, medicinske direktiver og CE
  • Gode samarbejdsevner, da din berøringsflade vil omfatte mange faglige funktioner på flere lokationer
  • Behersker dansk og engelsk både i skrift og tale på højt niveau 

Vi er en del af en global organisation, og du vil derfor også komme til at arbejde sammen med vores kolleger i Indien og Vancouver.

BK Medical’s udviklingsafdeling i Herlev består af 75 ingeniører og teknikere, der er organiseret i 7 selvstændige afdelinger: Hardware, Software, Mekanik, Projektledelse, Teknologi & Applikationer, Systemtest og Produktionstest. Derudover har vi pt. 7 kolleger i Indien og 4 kolleger i Vancouver, som alle udelukkende beskæftiger sig med system test.

Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed. Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi har en kantineordning med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordning til alle, samt adskillige personaleklubber.

Gå ind her og læs mere om os. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Niels Pedersen, Manager of Test Engineering på tlf.: 4452 8123 eller send en e-mail til npedersen@bkmedical.com, hvorefter du vil blive ringet op. 

Vi holder løbende samtaler

Send din ansøgning på dansk eller engelsk via "Ansøg" linket Mærk ansøgningen; System Test Engineer

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder