Jobbet "System-/operationsanalytiker til udvikling og drift af elmarkedsmodeller" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre et højkvalitets-modelmiljø til analyser af fremtidens energisystem? Allerede i 2030 skal vi i Danmark have et elsystem, som er 100 procent baseret på vedvarende energi. I afdelingen "Analyser og modeller" leverer vi fundamentet for den omstilling ved at sikre de rette data og de bedste modeller. Vi søger derfor en system-/operationsanalytiker til at udvikle og drifte vores modelværktøjer og dermed sikre velfunderet beslutningsstøtte til Energinets investering i den grønne omstilling.  Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Udvikling og drift af modelmiljø til analyser af investeringsbeslutninger
Som system-/operationsanalytiker får du ansvar for udvikling og drift af Energinets modelmiljø for elmarkedsanalyser til infrastrukturplanlægning, herunder Energinets simuleringsværktøj SIFRE, dets investeringsmodul ADAPT samt tredjepartsmodeller. Dine opgaver omfatter rådgivning og oplæring af analytikere i og udenfor afdelingen med din ekspertviden om modellerne og best practice-brug af modellerne. Sideløbende bidrager du til udvikling, tilpasning og fejludredning af software i et lille team side om side med brugerne.

Kernen af vores modelmiljø består af de to modeller SIFRE og BID3. SIFRE, vores egenudviklede markedsmodel for det danske energisystem, modellerer samspillet mellem varme, el og gas på et meget detaljeret niveau. BID3 anvendes til at analysere elmarkedet i Europa. Vi indgår i et tæt samarbejde med andre modeludviklingsmiljøer i Energinet, som også spiller direkte ind i den digitale dagsorden, som er højt prioriteret i Energinet. Det at kunne samarbejde på tværs af virksomheden og forklare komplekse modeltekniske begrænsninger og muligheder internt og eksternt til andre fagdiscipliner er dermed en vigtig personlig egenskab, som vi søger.

"Vi har brug for en faglig stærk person, som kan være omdrejningspunkt for vores modeludviklingsteam. Men ét er at kende sit fag - det er lige så vigtigt at have stærke samarbejdsevner og med sit indgående modelkendskab bidrage til, at vi producerer analyser effektivt og på et højt kvalitetsniveau," fortæller afdelingsleder Katja Birr-Pedersen

Stærke programmeringskompetencer og sans for formidling
Du har sikkert en baggrund som datalog, matematiker, matematikøkonom, ingeniør eller cand.it, med flere års erfaring i praktisk anvendelse af optimeringsværktøjer i virksomheder eller anvendt forskning.  Du er god til at formidle, beskrive og løse optimeringsproblemer, herunder at analysere og tilpasse løsningsmetoder med hensyn til både beregningstid og kvalitet. I det hele taget arbejder du selvmotiveret, innovativt og nysgerrigt - også i forhold til at bringe ny viden i spil.

Du har praktisk erfaring med software til at løse mixed-integer linear programming problemer, samt erfaring med objektorienteret programmering og interesse i full-stack udvikling i tæt samarbejde med brugerne. Du trives desuden med at anvende og videreudvikle en etableret kodedatabase med robust, læs- og testbar kode.

Da vores egenudviklede model SIFRE er skrevet i C#, vil kendskab til C#, samt eventuelt SQL og XAML, være et plus. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med Gurobi Optimizer, formuleringer af unit commitment og capacity expansion problemer, samt erfaring fra energiforsyningssektoren.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 2. april 2020. Vi forventer at holde samtaler 14. april.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Birr-Pedersen på telefon 5138 0129. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk – hvor du også finder mere information om Energinets modeller på https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Beregningsmodeller.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder