Gå til hovedindhold

Vil du være med til at etablere og forankre arkitektur, der har vidtrækkende betydning for brugerne, i en stor kompleks organisation? Trives du med at være en efterspurgt specialist og være tæt på, hvor beslutningerne tages?  
Så kunne det være dig, vi søger. 

 
Du har det overordnede ansvar for arkitekturen i din ART 
Som system architect ansættes du i området Enterprise Architecture, hvor du tilbringer ca. 20% af din arbejdstid med at indgå i fælles tværgående arkitekturinitiativer i samarbejde med andre system architects og enterprise architects. De resterende 80% af din arbejdstid bruges i ART’en (agile release train) Credit Risk & IT Finance. I ART’en sikrer du sammenhæng mellem de tekniske og arkitekturmæssige rammer, der arbejdes med lokalt, og du sikrer sammenhæng til BEC’s overordnede tekniske og arkitekturmæssige rammer. Du er en del af ART ledelsen, som består af release train engineer, product manager og afdelingsledere. Her er du med til at sikre, via din tekniske ledelse, at ART’en lever op til den fælles tekniske og arkitekturmæssige mission.  
 
BEC har optimale betingelser for at udvikle en værdiskabende arkitektur - vi har et agilt setup, organiseret efter SAFe rammeværket, som giver os mulighed for at trække på viden på tværs af organisationen.  
 
Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Ansvarlig for at definere og kommunikere en fælles teknisk og arkitekturmæssig vision for ART’en 
  • Ansvarlig for og udførende i at tegne det overordnede og fremtidige billede af systemporteføljen for ART’en i samarbejde med enterprise architects, system architects og teamarkitekter 
  • Via ledelse og sparring at sikre, at arkitekturen overholdes i ART’ens løsninger 
  • Medvirke i design af nye løsninger og afklare forretningsmæssige behov indenfor økonomi og risikostyring 
  • Deltage i strategisk analyse af området og systemlandskabet i forhold til kundernes ønsker og behov 
  • Deltage i BEC’s arkitekturreview board 
  • Deltage i skabelsen af fælles målbilleder for arkitekturarbejdet i BEC 
  • Dit arbejde vil blive udført både i BEC og hos vores kunder.   

Du kan skabe de rette tekniske og arkitekturmæssige rammer og kommunikere det  
Du motiveres af at stå i spidsen for at sikre en god arkitektur i din ART, som er sammenhængende med arkitekturen i hele BEC. Din pondus og power gør, at det er nemt for dig at tage lederskab og ansvar for din rolle samtidig med, at din empati sikrer et godt samarbejde og gode relationer til dine samarbejdspartnere. Du er udadvendt og opsøgende, og du formår at være visionær og innovativ, da du drives af at gøre en forskel, selv når du møder modstand.   
 
Derudover har du: 

  • En længerevarende uddannelse som IT-ingeniør, datalog eller tilsvarende 
  • Erfaring med teknisk ledelse og kendskab til struktureret opgaveløsning og metodeanvendelse i en agil organisation 
  • Erfaring med at være i dialog med kunder om arkitektur og leverancer 
  • Erfaring med løsningsarkitektur i en finansiel institution, gerne i økonomi og risikostyring 
  • Erfaring med at arbejde i et distribueret systemlandskab, hvor der er mange platforme, der spiller sammen 
  • Indsigt i Basel IV vedrørende markeds- og risikostyring vil være en fordel 
  • Praktisk erfaring med IT-arkitektur arbejde, herunder applikation, information og infrastruktur. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til datavarehusteknologier 

Hvem er vi? 
I området har vi ansvaret for den tværgående arkitektur, og vi skal sikre, at der er sammenhæng i de forskellige områders arkitektur. Her sikrer vi fælles målbilleder for arkitekturarbejdet i BEC.  
 
I området Enterprise Architecture er vi i øjeblikket 11 medarbejdere fordelt på system architects og enterprise architects. Vi arbejder tæt sammen gennem sparring, fælles faglig interesse og fælles governance processer. Der er en god stemning både i området og i de forskellige ART’er, vi er tilknyttet.  
 
Kan du se dig selv hos os?
 
Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 29.05.2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Stæhr Nielsen på 4638 2167. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder