Er du bygherrerådgiver på udkig efter din næste faglige udfordring? Eller kunne du tænke dig at skifte spor og blive en del af et af landets stærkeste bygherrerådgivningsteams? Så er her en unik mulighed for at arbejde på spændende projekter i et stærkt fagligt og multidisciplinært miljø!

Vi søger bygherrerådgivere, som vil blive ansvarlig for at rådgive private og offentlige bygherrer i forbindelse med udvikling og gennemførelse af forskelligartede byggeprojekter.

Dine ansvarsområder som bygherrens tætteste samarbejdspartner

Vi oplever en stor tilgang af projekter og vores opgaveportefølje spænder bredt – fra domicilbyggerier til boliger, undervisningsfaciliteter, laboratorier, institutioner m.m. Du vil komme til at arbejde på for både pensionskasser, fonde, private og offentlige bygherrer; flere med baggrund i langvarige kundeforhold.

Som bygherrerådgiver i Sweco vil du have tæt dialog med vores brede vifte af specialister, samt erfarne kollegaer i Bygherrerådgivning. Vores faglige bredde og dybde sikrer, at vores kunder får den bedst mulige sparring, og du den bedste support, i alle faser af projektet. Organisationen er flad, viljen til samarbejde høj og ønsket om en stærk landsdækkende enhed for bygherrerådgivning bakkes bredt op i hele Sweco.

Din profil og dine kompetencer
Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller anden relevant uddannelse, har erfaring indenfor byggeri og bygherrerådgivning, samt velbevandret i byggeriets faser og mekanismer. Du kan arbejde selvstændigt og have overblikket.

Rådgivningen strækker sig fra den indledende strategi-, idé og udvikling af vision til udbudsrådgivning og rådgivning i forbindelse med kontrahering, projektering og gennemførelse.

Du skal formå at sætte dig i kundens sted, så du kan afdække ønsker og behov bedst muligt, men samtidig også stille de rette spørgsmål så du sikrer projektet belyses fra alle sider. Du er udadvendt og kommunikerer sikkert med alle projektets deltagere på alle niveauer.

Bliv en del af Swecos bygherrerådgivning
Bygherrerådgivning er en central del af Swecos strategi og et område i udvikling. Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med bred faglig spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling er i fokus. En afdeling der samarbejder og supplerer hinanden godt, tonen er uformel og det sociale har høj prioritet. Stillingen er til Swecos hovedkontor i Ørestad.

Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Sådan kommer du videre
Du kan kontakte Afdelingsdirektør Henrik Leksø på henrik.lekso@sweco.dk eller 2889 4320, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 31. Januar 2022. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.