Gå til hovedindhold
Jobbet "Sundheds-IT chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sundheds-IT chef til Aarhus Universitetshospital

Er du klar til at gribe Region Midtjyllands nye digitaliseringsstrategi på Aarhus Universitetshospital?
Vil du være en del af et internationalt orienteret og ambitiøst universitetshospital med et stort ansvar for at bidrage til fremtidens velfærdsydelser? Kan du både lede en dygtig afdeling, gå forrest i udviklingen mod øget digitalisering af sundhedsvæsenet og begå dig strategisk i en kompleks organisation med en stærk faglig profil, så er denne stilling måske noget for dig?

 
Sundheds-IT på fremtidens Aarhus Universitetshospital
Vi søger en innovativ og resultatskabende Sundheds-IT chef, der med et strategisk mindset, stort drive og ledelseserfaring kan stå i spidsen for at løfte Sundheds-IT området på Aarhus Universitetshospital.  
Aarhus Universitetshospital har samlet fire hospitaler i Skejby og står nu over for at skulle udnytte nye muligheder på tværs af ét hospital. De kommende år vil byde på voksende krav til IT-serviceniveauet, innovation og øget produktivitetspres. Der stilles krav om udvikling af mere effektive arbejdsgange i et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer. Digitalisering spiller en central rolle heri.

Sundheds-IT har en central opgave i at udnytte de mange muligheder, som den teknologiske udvikling skaber. På Aarhus Universitetshospital har vi høje ambitioner i forhold til øget IT-anvendelse og digitalisering, stabil og sikker drift, implementering af systemer og ikke mindst et behov for innovativ fokus. Digitale løsninger udvikles i et tæt samarbejde på tværs i Region Midtjylland. Vi bakker op om de fælles mål og metoder, også når det betyder, at der ofte ikke er plads til skræddersyede løsninger.

Som Sundheds-IT chef får du blandt andet ansvaret for 

  • at lede en afdeling med dygtige specialister
  • at udvikle organisationen med øget fokus på digitalisering
  • at integrere den nuværende IT-løsninger i klinikken, så de understøtter opgaveløsningen og effektiviserer arbejdsgange
  • at etablere og synliggøre snitflader med både den regionale IT-afdeling og den Medicotekniske afdeling herunder en tydelig supportorganisering, så de kliniske afdelinger ved, hvor de skal henvende sig
  • at skabe plads til og resultater af innovation med involvering af medarbejdere, patienter og pårørende på AUH

Du skal varetage såvel interne ledelsesopgaver i Sundheds-IT som opgaver på tværs af hospitaler, region og sektorer, med henblik på at skabe sammenhængende og brugervenlige IT-løsninger.

Vi forventer, at du på regionalt niveau bidrager med en stærk stemme ind i den fortsatte udvikling af regionens digitaliseringsstrategi. Sammen med den øvrige ledelse i hospitalsstaben får du en central rolle i at sikre sammenhængende service og support til klinikken på Aarhus Universitetshospital. Sundheds-ITs væsentligste opgaver er implementering af digitale løsninger, anvendelsessupport for klinikken, samt projektledelse og porteføljestyring. Afdelingen har fokus på samspillet mellem informations og kommunikationsteknologi, organisation, arbejdsgange og klinik.

Det forventer vi af dig
Vi har store forventninger til vores nye Sundheds-It chef, som udover at være en stærk lederprofil, skal sikre at AUH er på forkant med digital innovation og udvikling. Du skal bidrage til den videre udvikling af den regionale digitaliseringsstrategi og koordinere implementeringen og integrationen i praksis på hospitalet, så der sikres digitale løsninger til gavn for patienter, pårørende og ansatte. Du skal sikre, at den digitale understøttelse af hospitalets kerneopgaver, og at agendaen på digitaliseringsdagsordenen styres i en retning, der understøtter AUH's vision og mål.

Den rette kandidat
Vi forestiller os, at dit uddannelsesmæssige udgangspunkt er en akademisk uddannelse, evt en IT-uddannelse, suppleret med en solid ledelseserfaring på strategisk niveau, og gerne en ledelsesteoretisk ballast. En essentiel opgave for Sundheds-IT chefen er at bedrive god ledelse af medarbejderne i Sundheds-IT og at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø i afdelingen. Kendskab til MED-systemet vil være en fordel.

Din baggrund kan for eksempel være digitaliseringschef i en større virksomhed, kommune eller i en statslig styrelse. Vi forventer, at du kan demonstrere resultater i forhold til at tænke i funktionalitet, brugerbehov og innovative indsatser. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at begå dig i kunde/leverandør relationer og værdsætter den særlige ledelsesopgave det er at lede stærke og dedikerede fagprofessionelle. Du trives i en hverdag med bred kontakt til mange kollegaer og mange krav og forventninger. Som person har du gennemslagskraft og er en handleorienteret og tydelig retningsgiver. Du er en nytænkende, dygtig kommunikator og en struktureret projektstyrer; men først og fremmest evner du at bygge bro mellem teknik og klinik.

Du kan læse mere om Job- og personprofil her.

Ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan tiltræde 1. december 2019. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Aarhus Universitetshospital.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Yderligere information
Digitaliseringsstrategi for Region Midtjylland, kan du læse mere om her.

Ved yderligere information er du velkommen til at kontakte stabschef Henrik Beyer på 5131 3506 eller lægefaglig direktør Jørgen Schøler Christensen på 2016 3201.

Ansøgningsfristen er den 2. september 2019. 
1. samtalerunde afvikles den 16. september om eftermiddagen. 2. samtalerunde afvikles den 30. september om eftermiddagen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder