Jobbet "Studiejob til digital analyse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

OK’s digitale afdeling tilbyder et studiejob med fokus på brugertest, analyser og kunderejser i et engageret team på ca. 6 personer, der alle brænder for at skabe de bedste kundeoplevelser og løsninger på de digitale platforme. Vi har ansvaret for den kundevendte del af de digitale platforme, som er vores hjemmeside (ok.dk) samt OK’s apps. Dine opgaver kommer primært til at dreje sig om at lave analyser, løsningsforslag og oplæg til optimeringsopgaver til web og app, herunder:

  • Analyse af brugeradfærd fra skærmoptagelser, heatmaps samt diverse feedback fra kunder i form af kvalitative undersøgelser
  • Rapportering med opstilling og prioritering af konkrete optimeringsopgaver
  • Mockups, prototyper samt opgavebeskrivelser til relaterede optimeringsopgaver
  • Hjælp til vedligeholdelse af et testbruger-panel samt eksekvering af brugertest

Hvem er du?
Du er i begyndelsen af din bachelor, som berører emner som e-handel, digitale løsninger, analyser, statistik eller lignende. Du vil på sigt gerne arbejde med udvikling af digitale løsninger, f.eks. som forretningsudvikler, UX-designer, konceptudvikler, business analyst, testspecialist, projektleder mv. Du har sans for tal og analyser og har en god forretningsforståelse og forståelse for brugercentrerede løsninger. Derudover kommer du gerne med idéer og optimeringsforslag på baggrund af den analyse og de iagttagelser du gør dig i jobbet. Samtidig brænder du naturligvis for digitale løsninger og er imødekommende og nysgerrig af natur. Du har ansvarsfølelse omkring kvaliteten af dit arbejde, ligesom du evner at samarbejde med mange forskellige fag- og personprofiler.

Hvad tilbyder vi?

  • Et studiejob på 8 timer om ugen, som kan tilpasses dit studie.
  • En attraktiv virksomhed på CV’et og værdifulde kompetencer til dit videre karriereforløb.
  • Et uformelt miljø med holdånd i fokus.
  • Et samarbejde med andre studerende, så I kan løfte opgaverne i flok.

Du kan selv være med til at præge, hvornår de 8 timer placeres, så længe det er inden for kl. 8-16 på hverdage. Opstart snarest muligt.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Chef Lene Juel på LEJU@ok.dk.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.